Sådan får du adgang til en afdød persons Dropbox-konto

Opdateret Jan 17, 2025
person icon

Oplysningerne i denne artikel gælder alle Dropbox-brugere, medmindre andet er angivet.

Hvis en person, der står dig nær, er gået bort, ønsker vi at kondolere. 
 

For at få adgang til en afdød persons filer skal du først kigge i Dropbox-mappen på vedkommendes computer, hvis du kan. Mange Dropbox-brugere har alle filerne på deres konto i denne mappe, som synkroniseres med deres konto online. 

Hvis du ikke kan få adgang til vedkommendes Dropbox-mappe på dennes computer, skal du kontakte Dropbox og anmode om at få adgang. 

Dropbox respekterer frem for alt vores kunders sikkerhed og databeskyttelse. Derfor kan en anmodning om adgang til en afdød persons konto tage lidt tid. Vær også opmærksom på, at vi ikke kan garantere, at vi kan give dig adgang. På forhånd tak for din tålmodighed og forståelse.
 

Når du anmoder om adgang til en konto, som tilhører en person, der er gået bort, skal du dokumentere følgende:

  • Personen er i realiteten afgået ved døden
  • Du har lovmæssigt ret til at få adgang til personens filer i henhold til alle gældende love


For at gøre dette skal du oprette en supportanmodning og medtage følgende oplysninger i din besked:

  • Afdødes fulde navn
  • Den e-mailadresse, der er knyttet til den pågældende persons Dropbox-konto
  • Dit navn, din postadresse, din e-mailadresse og din relation til afdøde
  • En fotokopi af dit sygesikringskort
  • En gyldig retskendelse, der fastslår, at det var den afdøde persons hensigt, at du skulle have adgang til filerne på vedkommendes konto efter dennes død, og at Dropbox ved lov er forpligtet til at udlevere den afdøde persons filer til dig


Vi gennemgår de oplysninger, du sender, og giver dig besked om, hvorvidt vi kan gå videre med din anmodning.

Du har vores medfølelse i denne hårde tid.

Hjalp denne artikel?

Let us know how why it didn't help:

Thanks for letting us know!

Tak for din feedback!

Andre måder, du kan få hjælp på