Dropbox Customer Council-aftale

Opdateret Jan 17, 2025
person icon

Oplysningerne i denne artikel gælder for alle Dropbox-brugere.

Offentliggjort: 18. maj 2016

Dropbox, Inc. og dets associerede selskaber ("Dropbox" eller "vi" eller "os") har til hensigt at give dig og, hvis du accepterer det på vegne af en organisation, denne organisation tidlig adgang til nogle af vores funktioner og funktionalitet, som vi stadig betatester ("betaprodukter"), så vi kan få din feedback såsom mundtlige eller skriftlige kommentarer, forslag, fejlrapporter og analyse ("Feedback") ("Formål"). Ved at tilmelde dig Dropbox' kundepanel-program og bruge betaprodukterne accepterer du og, hvis du indvilger på vegne af en organisation, denne organisation ("du") at være bundet af denne aftale.

  1. Din brug af betaprodukterne er underlagt vilkårene for brug og persondatapolitikken. Hvis der er konflikt mellem denne aftale og vilkårene for brug og persondatapolitikken, er det vilkårene i denne aftale, der er gældende.
  2. Du vil modtage vores betaprodukter, mens vi stadig forsøger at udbedre småfejl, og før vi officielt lancerer funktioner og funktionalitet til resten af vores kundebase. Derfor er vi nødt til at foretage følgende ansvarsfraskrivelse. I DET OMFANG LOVEN TILLADER DET, GIVER DROPBOX OG DETS ASSOCIEREDE SELSKABER, LEVERANDØRER OG DISTRIBUTØRER INGEN GARANTIER, HVERKEN UDTRYKKELIGE ELLER UNDERFORSTÅEDE, OM BETAPRODUKTERNE OG DE FORTROLIGE OPLYSNINGER. BETAPRODUKTERNE OG DE FORTROLIGE OPLYSNINGER LEVERES "SOM DE ER." VI FRASKRIVER OS OGSÅ ENHVER GARANTI FOR SALGBARHED, EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL OG IKKE-KRÆNKELSE.
  3. "Fortrolige oplysninger" betyder alle tekniske eller forretningsmæssige oplysninger, som vi videregiver til dig, og som er betegnet som fortrolige, eller som med rimelighed bør forstås som fortrolige (dette omfatter vores betaprodukter).
  4. Vi værdsætter din indsats for at beskytte vores fortrolige oplysninger og for at holde nye funktioner hemmelige indtil den officielle lancering. Du må kun bruge de fortrolige oplysninger til denne aftales formål. Du skal træffe rimelige foranstaltninger for at beskytte de fortrolige oplysninger i mindst samme grad, som du beskytter dine egne tilsvarende fortrolige oplysninger. Du må ikke videregive fortrolige oplysninger til en tredjepart. Du må videregive fortrolige oplysninger, hvis det er krævet i henhold til gældende lovgivning, forudsat at du giver os et rimeligt varsel (i det omfang, det er tilladt), så vi kan forsøge at forhindre eller begrænse videregivelsen af oplysningerne.
  5. Dine forpligtelser i paragraf 4 vil ikke være gældende, hvis de fortrolige oplysninger:
    1. Er almindeligt kendte eller tilgængelige for offentligheden, uden at det er sket som følge af dine handlinger eller undladelser.
    2. Var kendt uden nogen begrænsninger, før du modtog dem fra os.
    3. Er retmæssigt modtaget fra en tredjepart, der har rettigheder til at videregive oplysningerne uden begrænsning.
    4. Er egenhændigt udviklet.


  6. Du kan blive inviteret til at deltage i brugerundersøgelser, enten online eller personligt, som udføres og optages af os. Vi ejer alle optagelser af undersøgelserne, og du giver os tilladelse til at bruge optagelserne (eller andre resultater) af undersøgelserne til intern forskning og produktudvikling.
  7. I mange tilfælde vil de betaprodukter, vi stiller til rådighed, skulle erstattes med nye versioner inden den officielle lancering. Ved anmodning fra os vil du omgående returnere eller bekræfte destruktionen af de fortrolige oplysninger og alle kopier af disse.
  8. Vi forbeholder os alle rettigheder og ejendomsret til de fortrolige oplysninger. Denne aftale giver dig ingen immaterielle rettigheder eller andre af vores rettigheder med undtagelse af retten til at bruge de fortrolige oplysninger til aftalens formål. Ingen af parterne vil bruge den anden parts navn offentligt eller offentligt henvise til de fortrolige oplysninger eller relationen om "tidlig adgang" mellem parterne uden forudgående skriftlig samtykke fra den anden part.
  9. Vi værdsætter din feedback om vores fortrolige oplysninger. Du accepterer hermed, at du afgiver alle rettigheder og ejendomsretten til din feedback, og du accepterer at hjælpe os med at kunne dokumentere og opretholde vores rettigheder til din feedback.
  10. Uautoriseret brug eller videregivelse af fortrolige oplysninger vil medføre ubodelig skade og betydelige tab, som kan være svære at fastslå. I overenstemmelse hermed vil vi have ret til at søge omgående retlig afhjælpning for at imødegå uautoriseret brug eller videregivelse af fortrolige oplysninger samt alle andre rettigheder. Intet i denne aftale begrænser parternes mulighed for uafhængigt at udvikle, fremstille, bruge, anskaffe eller markedsføre produkter eller tjenester, som kan være i konkurrence med den anden parts.
  11. Denne aftale forbliver i kraft, indtil den opsiges. Begge parter kan til enhver tid og af enhver årsag opsige aftalen eller adgangen til betaprodukterne. Ved opsigelse af aftalen accepterer du, at du uden ophør skal stoppe med at bruge betaprodukterne. Forpligtelserne i forhold til de fortrolige oplysninger, som allerede er leveret, vil være gældende i 5 år efter levering.
  12. Denne aftale er underlagt loven i Californien med undtagelse af principperne for international privatret. Alle de krav, der opstår som følge af eller i relation til denne aftale, skal gå rettens vej ved en forbunds- eller delstatsdomstol i San Francisco County, Californien, og begge parter godkender værnetinget og de gældende beføjelser. Denne aftale er en komplet og eksklusiv aftale vedrørende emnet, og den erstatter alle tidligere eller samtidige aftaler. Denne aftale kan kun ændres via en skriftlig aftale, der er underskrevet af begge parter. Manglende håndhævelse af bestemmelser i aftalen betyder ikke, at bestemmelserne frafaldes. Selvom en bestemmelse ikke kan håndhæves, vil de øvrige bestemmelser stadig være gældende. Ingen af parterne kan videregive dele af eller hele aftalen uden den andens parts forudgående skriftlige accept, og enhver anden videregivelse er ugyldig. Denne aftale skaber ikke et økonomisk interessefællesskab eller partnerskab. Parterne kan fuldbyrde aftalen ved at underskrive separate kopier af aftalen. Hvis du accepterer aftalen på vegne af en organisation, erklærer og garanterer du, at du er autoriseret til at indgå en bindende aftale på vegne af organisationen og medlemmerne af dit Dropbox-team.
Hjalp denne artikel?

Let us know how why it didn't help:

Thanks for letting us know!

Tak for din feedback!

Andre måder, du kan få hjælp på