Vi anbefaler, at alle forbedrer deres egen sikkerhed på Dropbox og andre steder på nettet. Her er nogle almindelige metoder til beskyttelse af adgangskoder, som opretholder sikkerheden for dine onlinekonti.
Opret unikke adgangskoder til hver tjeneste, du bruger
Det er mest sikkert at vælge unikke adgangskoder til alle de tjenester, du bruger, og beskytte dem omhyggeligt. Hvis du nogensinde har brugt den samme adgangskode til mere end ét website, bør du oprette nye unikke adgangskoder til hvert website.
Værktøjer som 1Password kan hjælpe dig med at administrere stærke adgangskoder på tværs af flere websites og gøre dine konti mere sikre.
Tip til oprettelse af stærke adgangskoder
En god adgangskode er let at huske, men svær at gætte for en fremmed. Usædvanlige ord er gode, men kun hvis du bruger flere af dem sammen. Følgende er også en god idé:
- Ualmindelig brug af store og små bogstaver (f.eks. "stORebogSTAver")
- Ualmindelig stavning (f.eks. "stavvvvning")
- Personlige slangudtryk
- Ualmindelige tal og symboler (bemærk, at brugen af "$" i stedet for "s" og "0" i stedet for "o" er ret almindeligt og ikke rigtig udgør nogen forøgelse af sikkerheden).