Sådan forbinder eller afbryder du forbindelsen mellem to Dropbox-konti

Opdateret Dec 19, 2023
person icon

Hvis du bruger Dropbox Standard, Advanced eller Enterprise, kan du forbinde din teamkonto med en Dropbox Basic-, Plus-, Family- eller Professional-konto.
 

Bemærk! Du kan ikke oprette forbindelse mellem to Dropbox Basic-, Plus-, Family- og Professional-konti. Og Dropbox Standard-, Advanced- og Enterprise-konti kan ikke forbindes med hinanden.
 

Hvis du er administrator, kan du læse mere om, hvordan du administrerer dine teammedlemmers forbundne konti og enheder.

Når du forbinder to Dropbox-konti, kan du nemt skifte mellem dem, uanset hvor du bruger Dropbox, uden at du skal logge af den ene konto og på den anden, hver gang du vil skifte konto.

Du kan forbinde dine konti på dropbox.com, i Dropbox-computerappen og i Dropbox-appen til iOS. Du kan dog kun afbryde forbindelsen på dropbox.com. Når du har forbundet eller afbrudt forbindelsen mellem to konti, vil det gælde alle de steder, du bruger Dropbox.

Selvom dine forbundne konti er forbundet alle de steder, du bruger Dropbox, er du ikke logget på begge konti på alle enheder. Du bliver kun logget på det sted, hvor du etablerede forbindelsen. På de andre enheder kan du se muligheden for at logge på din forbundne konto. Gør du det, forbliver du logget på, og du kan nemt skifte mellem dine forbundne konti på den pågældende enhed.

Personlig sikkerhed, når du forbinder en teamkonto

Når du forbinder konti, overføres eller deles der ikke oplysninger mellem de to konti. Hvis du forbinder dine konti, og administratoren bruger funktionen “Log på som teammedlem”" for at logge på din teammedlemskonto, giver dette ikke administratoren adgang til din forbundne private konto. Dog kan administratoren se det navn og den e-mailadresse, der er knyttet til din forbundne private konto.

Forbind dine konti

  1. Log på dropbox.com med logonoplysningerne for dit team eller din private konto.
  2. Klik på din avatar (billede eller initialer) øverst til højre.
  3. Klik på Indstillinger.
  4. Klik på fanen Generelt.
  5. Klik på Forbind konti ud for Forbind din private konto eller Forbind din teamkonto.
  1. Åbn præferencerne i Dropbox-computerappen.
  2. Klik på fanen Konto .
  3. Klik på Tilføj privat konto eller Tilføj teamkonto.
  1. Åbn Dropbox iOS-appen.
  2. Log på med logonoplysningerne for dit team.
  3. Tryk på kontoikonet (person).
  4. Tryk på Tilføj privat konto.
highlight icon

Bemærk! Muligheden for at forbinde konti er ikke tilgængelig i Dropbox-appen til Android. Når du har forbundet konti på en anden enhed, er det dog muligt at logge på og skifte mellem dine forbundne konti i Android-appen.

Afbryd forbindelsen mellem dine konti

Du kan kun afbryde forbindelsen mellem dine konti på dropbox.com. Når du afbryder forbindelsen mellem konti, afbrydes den alle steder. I apps og på enheder bliver du logget af den sidste konto, du føjede til appen, og du vil forblive logget ind på den første konto.

Du kan til enhver tid logge på dine konti igen på enhver af dine enheder på samme måde som på konti, der ikke er forbundet.

Sådan afbryder du forbindelsen mellem dine konti:

  1. Log på dropbox.com med en af dine konti.
  2. Klik på din avatar (billede eller initialer) øverst til højre.
  3. Klik på Indstillinger.
  4. Klik på fanen Generelt.
  5. Klik på Afbryd forbindelse ved siden af Forbundne konti.
  6. Klik på Ja, afbryd forbindelsen for at bekræfte.
Hjalp denne artikel?

Det er vi kede af at høre.
Fortæl os, hvordan vi kan gøre det bedre:

Tak for din feedback!
Fortæl os, hvordan denne artikel hjalp dig:

Tak for din feedback!

Andre måder, du kan få hjælp på