Hvad er Dropbox Professional?

Dropbox Professional er den mest avancerede af vores tre planer til enkeltbrugere. Professional har de samme fantastiske funktioner som Dropbox Basic og Plus, herunder beskyttelsesforanstaltninger til mistede eller stjålne enheder.

Den har også nogle virkelig effektive funktioner, som ikke er indeholdt i andre planer til enkeltpersoner:

Smart synkronisering

Smart synkronisering er en Dropbox-funktion, der hjælper dig med at spare plads på din harddisk. Du kan få adgang til alle filer og mapper i din Dropbox-konto fra din computer – stort set uden at bruge plads på harddisken. Smart synkronisering kan bruges af kunder med Dropbox Professional eller Dropbox Business.

Med Smart synkronisering kan du:

  • Vælge om individuelle filer eller mapper kun er tilgængelige online eller lokalt på din computer
  • Vælge en standardindstilling for synkronisering af nye filer og mapper, der deles med dig

Læs mere om Smart synkronisering i Dropbox.

Showcase

Med Showcase kan du vælge filer fra din Dropbox-konto, anbringe dem på samme side og dele dem med andre. Du kan også holde styr på, hvem der kigger på, downloader og skriver kommentarer til filerne i en showcase. Showcase er en fantastisk måde til at fremvise dit arbejde bedst muligt og tilføje din branding, brugerdefinerede layouts og billedtekster.

Læs mere om Dropbox Showcase.

Prioriteret chatsupport

Dropbox Professional-kunder har adgang til prioriteret chatsupport. Det betyder, at vi ofte kan svare på spørgsmål i løbet af få minutter (inden for normal åbningstid).

Læs mere om supportmulighederne til Dropbox Professional.

Filversionshistorik

Med Dropbox Professional gemmer vi en versionshistorik til dine filer for de seneste 180 dage. Det betyder, at du når som helst inden for 180 dage kan gendanne en ændret fil.

Læs mere om filversionshistorik.

Kontrolmuligheder for delte links

Dropbox Professional-kunder har større kontrol over det, de deler, og hvordan:

  • Adgangskoder til delte links – tilføj et ekstra sikkerhedslag, så kun personer med en særlig adgangskode til filen har adgang til dit link.
  • Udløbsdatoer til delte links – beskyt dine følsomme filer ved at indstille en udløbsdato til delte links. Efter udløbsdatoen holder det delte link op med at fungere.
  • Visningstilladelser – vælg, om modtagere kan redigere eller kun se filer i en delt mappe.

Oversigt over seere

Med oversigten over seere kan Professional-kunder se, hvornår nogen, de har delt en fil med, sidst kiggede på filen, eller om de kigger på den i øjeblikket.

Læs mere om oversigten over seere.

Fuldtekstsøgning

Med fuldtekstsøgning kan du søge efter andet end navnene på dine filer. Funktionen scanner filnavne, filtypenavne og filindhold samt Paper-dokumenter for at hjælpe dig med at finde det indhold, du leder efter. Fuldtekstsøgning skelner ikke mellem store og små bogstaver og har tilpasset stavekontrol af dine søgeforespørgsler.

Læs mere om fuldtekstsøgning.

Vandmærkning

Med Dropbox Professional kan du beskytte dit arbejde ved at tilføje vandmærker i dokumenter. Beskyt dine idéer med et digitalt vandmærke, før du deler dem med andre.

Få mere at vide om, hvordan du tilføjer et vandmærke.

 

Sådan køber du Dropbox Professional

Du kan købe Dropbox Professional på tre måder:

Hvor nyttig var denne artikel?

Det er vi kede af at høre.
Fortæl os, hvordan vi kan gøre det bedre:

Tak for din feedback!
Fortæl os, hvordan denne artikel hjalp dig:

Tak for din feedback!