Sådan beskytter du dig mod phishing og malware

Angribere og svindlere er ofte på udkig efter at kunne stjæle e-mailadresser, adgangskoder, oplysninger på kreditkort og andre følsomme oplysninger. 

Sådan ser phishing ud

Med phishing forsøger angribere på at franarre dig følsomme oplysninger ved at udgive sig for en person eller en tjeneste, du har tillid til (f.eks. Dropbox eller din bank). 

Eksempler på phishingangreb

  • E-mails:
    • Hvor du bliver bedt om at besvare med dit brugernavn/din e-mailadresse og din adgangskode
    • Der indeholder links til forfalskede loginsider eller forfalskede sider til nulstilling af din adgangskode
    • Som indeholder links, du kan bruge til at få vist eller downloade en fil fra en person, du ikke kender
    • Der nævner en aktuel begivenhed, lokker med en præmie eller et tilbud eller hævder, at du hurtigst muligt skal besvare e-mailen eller klikke på et link
  • Links i indlæg på sociale netværk eller kommentarer, der linker til forfalskede loginsider eller forfalskede sider til nulstilling af adgangskoder
  • Telefonopkald, e-mails eller sms'er, der ser ud til at komme fra én, du kender, og som prøver at få dig til at svare eller klikke på et link

Sådan ser malware og virus ud

Malware er skadelig software, som angriberne forsøger at få dig til at installere, så de kan stjæle dine oplysninger eller skade dine filer og din computer. Malware er ting som virus, adware, spyware, ransomware, trojanske heste og orme. 

Eksempler på malwareangreb

  • Software, der automatisk installeres, når du besøger et website, kigger i en e-mail eller klikker i et pop op-vindue
  • Falske e-mails og websites, der efterligner Dropbox eller en anden kilde, du har tillid til

Sådan ser du, om en e-mail eller et website officielt hører til Dropbox

Officielle Dropbox-websites og -mails vises på eller kommer fra et af vores verificerede Dropbox-domæner (f.eks. dropbox.com eller dropboxmail.com). 

I e-mailens fuldstændige hoved kan du se, om den kommer fra en forfalsket adresse:

Gmail

  1. Klik på “…” (Mere) i øverste højre hjørne, mens du kigger på e-mailen. 
  2. Klik på Vis oprindelig.
  3. Kontrollér e-mailadressen under Fra:.

Yahoo Mail

  1. Klik på Mere, mens du kigger på e-mailen.
  2. Klik på Vis Raw-meddelelse
  3. Kontrollér e-mailadressen under Fra:.

Microsoft Outlook

Windows eller nettet

  1. Dobbeltklik på e-mailen for at åbne den i et nyt vindue. 
  2. Vælg fanen Filer, og klik på Egenskaber.
    • Kun på nettet: Klik på Meddelelsesdetaljer (en konvolut med et lille dokument på)
  3. Kontrollér e-mailadressen under Fra:.

Apple Mail

  1. Højreklik på e-mail, og vælg Vis kilde på genvejsmenuen.
  2. Kontrollér e-mailadressen under Fra:.

Sådan anmelder du noget, du finder mistænkeligt, til Dropbox

  • Hvis du har modtaget en mistænkelig e-mail, bedes du sende hele beskeden til abuse@dropbox.com
  • Hvis du har modtaget et mistænkeligt link, bedes du sende en e-mail til abuse@dropbox.com med en beskrivelse af, hvordan du modtog linket, og hele linkets webadresse
  • Du kan også kontakte os med hensyn til andre forespørgsler på abuse@dropbox.com – hvis vi finder en overtrædelse af Dropbox' Politik for acceptabel brug (f.eks. phishing, malware eller spam), griber vi straks ind

Tips til at beskytte sig mod mod phishing og malware

Se altid efter advarselstegnene ovenfor, før du downloader en fil eller klikker på et link.

E-mailadresse

  • Hvis du ikke stoler på et link i en e-mail, skal du gå direkte til en tjenestes sædvanlige loginside eller hjemmeside (f.eks. skrive www.dropbox.com i stedet for at klikke på et link)
  • Klik ikke på noget i en e-mail, hvis du ikke er sikker på, hvem der har sendt den
  • Hvis du modtager en mistænkelig besked, skal du kontakte tjenesten eller personen direkte for at få bekræftet, at e-mailen eller linket kom fra vedkommende

Adgangskoder

  • Brug stærke adgangskoder, og vælg en anden adgangskode til hver af de tjenester, du bruger
  • Brug totrinsbekræftelse til Dropbox og andre tjenester, der understøtter det
  • Hvis du bruger Dropbox-mobilappen på din smartphone eller tablet, så indstil en adgangskode, som skal angives, hver gang appen startes

Enheder

  • Aktivér browsersikkerhed og indstillinger for beskyttelse af personlige oplysninger for at blokere mod phishing, malware og andre skadelige websites i Chrome, Internet Explorer, Safari, Firefox eller din yndlingsbrowser
  • Installer de nyeste opdateringer til operativsystemer, browsere, software, programmer og apps, så snart de bliver tilgængelige, da de kan indeholde vigtige sikkerhedsopdateringer
  • Brug antivirusprogrammer eller andre sikkerhedsværktøjer til at beskytte dine enheder
  • Følg god sikkerhedspraksis for at beskytte hele din computer. Det er en god idé at kræve en adgangskode for at logge på din konto – også når der startes fra dvale, pauseskærme og låseskærme.

Anmeldelse af mistænkelig aktivitet 

  • Anmeld mistænkelige ting, som ser ud til at komme fra Dropbox, ved at sende en e-mail til abuse@dropbox.com 
  • Hvis du bliver udsat for et phishingforsøg, der udgiver sig for at være en anden tjeneste, skal du kontakte tjenesten direkte
  • Du kan også anmelde skadelige links til Safebrowsing eller Internet Explorer for at blokere sider i browsere

Det skal du gøre, hvis din enhed er blevet inficeret

Se, hvad du skal gøre, hvis dine filer er blevet inficeret eller krypteret af ransomware.

Det er vi kede af at høre. Fortæl os, hvordan vi kan blive bedre:

Tak for din feedback! Fortæl os, hvordan denne artikel hjalp dig:

Tak for din feedback!

Svar fra community

    Andre måder, du kan få hjælp på

    Community

    Understøttelse af Twitter

    Kontakt support