Hvis du vil fjerne adgangen til en delt mappe, kan du enten fjerne bestemte medlemmer, eller du kan stoppe med at dele mappen.
Bemærk! Når du fjerner et medlem fra en mappe eller stopper med at dele en mappe, kan du vælge, at medlemmet må beholde en kopi af mappen, men den synkroniseres ikke længere med andre konti.
Sådan fjerner du et medlem fra en delt mappe
Når du fjerner et medlem fra en delt mappe, vil medlemmet ikke længere have adgang til mappen og alle de filer, den indeholder. Du skal vær ejer af mappen for at fjerne medlemmer, medmindre ejeren har givet andre tilladelse til at administrere adgangen til mappen.
Sådan fjerner du et medlem fra en delt mappe på dropbox.com:
- Log på dropbox.com.
- Klik på Alle filer i venstre sidepanel.
- Peg på navnet på mappen, og klik på delingsikonet (person).
- Klik på [x] personer har adgang.
- Klik på rullemenuen for det medlem, du vil fjerne.
- Klik på Fjern.
- Vælg, om medlemmet må beholde en kopi af den delte mappe.
- Klik på Fjern.
Sådan fjerner du et medlem fra en delt mappe via Dropbox-computerappen:
- Højreklik på den delte mappe.
- Klik på Del.
- Klik på rullemenuen for det medlem, du vil fjerne.
- Klik på Fjern.
- Vælg, om medlemmet må beholde en kopi af den delte mappe.
- Klik på Fjern.
Sådan stopper du med at dele en mappe
Når du stopper med at dele en mappe, bliver filerne slettet permanent fra hvert medlems konto og fjernes fra alle forbundne computere, når Dropbox-computerappen synkroniserer næste gang. Hvis du er ejeren af en delt mappe, kan du når som helst afbryde delingen af mappen.
Sådan stopper du med at dele en mappe på dropbox.com:
- Log på dropbox.com.
- Klik på Alle filer i venstre sidepanel.
- Peg på navnet på mappen, og klik på delingsikonet (person).
- Klik på indstillingsikonet (tandhjulet).
- Klik på Afbryd deling af mappe.
- Klik på Afbryd deling.
Sådan stopper du med at dele en mappe via Dropbox-computerappen:
- Højreklik på den delte mappe.
- Klik på Del.
- Klik på indstillingsikonet (tandhjulet).
- Klik på Afbryd deling af mappe.
- Klik på Afbryd deling.