Muligheder for Dropbox-automatisering

Denne funktion er tilgængelig for alle Dropbox-brugere på dropbox.com.

Med mulighederne for automatisering i Dropbox kan du organisere og automatisere opgaver som at pakke filer ud og konvertere filer på din konto.

Sådan opretter du en automatiseret mappe

Sådan opretter du en automatiseret mappe:

  1. Log på dropbox.com.
  2. Klik på Opret øverst til venstre. 
  3. Klik på Automatiseret mappe.
  4. Navngiv mappen, og vælg en indstilling for automatisering.
    • Du kan vælge mellem indstillingerne De filer, der tilføjes en mappe, gemmes som PDF-filer, De filer, der tilføjes en mappe, pakkes ud, De filer, der tilføjes en mappe, markeres med et tag, De filer, der tilføjes en mappe, gemmes som billeder, De filer, der tilføjes en mappe, gemmes som videoer og De filer, der tilføjes en mappe, sorteres baseret på kategori.
  5. Følg oplysningerne på skærmen, og klik derefter på Opret.

Du kan også klikke på din avatar (profilbilleder eller initialer) øverst til højre på dropbox.com og derefter klikke på Automatiseringer for at vise et dashboard for automatiseringer. Fra dashboardet kan du oprette en mappe med de ønskede indstillinger for automatisering.

Sådan føjer du automatisering til en eksisterende mappe

Sådan føjer du automatisering til en mappe:

  1. Log på dropbox.com.
  2. Peg på mappen, og klik på “…” (tre prikker).
  3. Klik på Tilføj automatisering.
  4. Vælg indstillingerne for automatisering, og klik på Næste.
  5. Følg instruktionerne, og klik derefter på Tilføj.

Bemærk! Du skal have adgang til at redigere en mappe for at kunne tilføje, redigere eller slette automatiseringer.

Sådan standser du en automatisering midlertidigt

Sådan standser du en automatisering for en mappe:

  1. Log på dropbox.com.
  2. Peg på mappen, og klik på “…” (tre prikker).
  3. Klik på Rediger automatisering.
  4. Klik på knappen Aktiv/Sat på pause øverst til højre i vinduet.

Sådan fjerner du automatiseringen fra en mappe:

Sådan fjerner du automatiseringen fra en mappe:

  1. Log på dropbox.com.
  2. Peg på mappen, og klik på “…” (tre prikker).
  3. Klik på Rediger automatisering.
  4. Klik på ikonet for papirkurven øverst til højre i vinduet.
  5. Klik på Fjern.

Sådan deler du en automatiseret mappe 

Automatiserede mapper kan deles på samme måde som enhver anden mappe. Automatiseringen af mappen vil være den samme for alle dem, mappen deles med. Når en automatiseret mappe deles med andre, får de vist en meddelelse om, at mappen er automatiseret, og om, hvilken indstilling for automatisering der er anvendt.

Hvad sker der, hvis jeg flytter en fil til en automatiseret mappe?

Du kan flytte en fil til en automatiseret mappe på samme måde, som du flytter en fil til enhver anden mappe på din Dropbox-konto. Når du flytter en fil til en automatiseret mappe, træder den valgte automatisering i kraft. Dette fungerer på samme måde for dine mapper samt for de mapper, der er delt med andre teammedlemmer.

Hvis en fil flyttes til en automatiseret mappe ved en fejl, kan du klikke på Fortryd i panelet nederst på skærmen.

Hvor nyttig var denne artikel?

Det er vi kede af at høre.
Fortæl os, hvordan vi kan gøre det bedre:

Tak for din feedback!
Fortæl os, hvordan denne artikel hjalp dig:

Tak for din feedback!