Vi har allerede gennemgået, hvordan du opretter grupper, teammapper og sikkerhedstilladelser. Hvis du vil sikre, at dit team kommer godt i gang med Dropbox Business, skal du udarbejde en plan for, hvordan du inviterer dine kolleger og overfører virksomhedens data. Denne proces med planlægning og klargøring af brugere kan tage flere uger afhængigt af, hvor kompleks din organisation er. Under denne fase bør du brainstorme din foretrukne udrulningsmetode og tilgang (lille gruppe pilotbrugere, udrulning i faser eller alle på en gang), teamets tekniske færdigheder og mulige integrationer.
Administratorer for Enterprise-teams kan overvåge og administrere teammedlemmer, der bruger deres arbejdsmailadresse til deres private Dropbox-konto.
Få mere at vide om, hvordan du bruger domæneindsigt og kontoopsamling til at forhindre uautoriseret brug af Dropbox på et virksomhedsdomæne.
Hvis du er administrator for en Dropbox Business-konto, kan du se det antal licenser og den plads, dit team har adgang til:
1. Log på dropbox.com med dit administratorlogon.
2. Klik på Administratorpanel i venstre sidepanel.
3. Klik på Indsigt i venstre sidepanel.
Fra denne side kan du se den tilgængelige lagerplads for dit team. Du kan også se antallet af ledige licenser, og du kan købe flere, hvis du har behov for det.
Hvis dit team nærmer sig lagergrænsen, kan du kontakte Dropbox-support. Vi kan muligvis øge din lagergrænse. Du kan kontakte support fra fanen Hjælp i administratorpanelet.
Inden du onboarder hele teamet, kan du køre et Dropbox-pilotprojekt med nogle få brugere for at få kontrolleret dine indstillinger. Du kan få it-teamet eller en gruppe foregangsbrugere i virksomheden til f.eks. at teste kontokonfiguration, kommunikation og kursusplan. Når du har inviteret nogle få brugere til teamet, kan du give dem nogle dage til at validere dine testforløb og bekræfte, at kravene lever op til forventningerne i onboardingprocessen.
Det er kun teamadministratorer og brugeradministratorer, der kan invitere medlemmer til din Dropbox Business-konto. Hvert medlem bruger en licens i din plan.
Du kan invitere medlemmer via administratorpanelet eller en integration (det kan du læse mere om om lidt). Vi anbefaler, at du bruger administratorpanelet til at invitere pilotbrugerne.
1. Log på dropbox.com med dit administratorlogon.
2. Klik på Administratorpanel i venstre sidepanel.
3. Klik på Medlemmer i venstre sidepanel.
4. Klik på Inviter medlemmer.
5. Skriv e-mailadressen på de personer, du vil invitere, og klik på Send invitationer.
Hvis et teammedlem allerede har en privat Dropbox-konto, som vedkommende bruger til arbejde, kan vedkommende konvertere sin private Dropbox-konto til en Dropbox Business-konto. Alternativt kan vedkommende oprette en helt ny konto.
Hvis du vil have succes med udrulningen af Dropbox, er det vigtigt, at du uddanner og yder support til brugerne undervejs. Hvis du er proaktiv med at tilbyde kurser i Dropbox, kan du reducere it-udgifterne og bedre engagere medarbejderne. Dropbox tilbyder gratis kurser til forskellige læringsmetoder og forskellige behov.
Vi anbefaler, at du inviterer teamet til at gennemføre Dropbox' onboardingvejledning til teammedlemmer. I denne vejledning vil nye brugere lære, hvordan de tilføjer og deler filer, finder ressourcer med hjælp til fejlfinding og meget mere.
I vores bibliotek med selvstudier kan dit team finde emner og udforske Dropbox-funktioner i deres eget tempo og i forhold til deres arbejdsfunktioner. Som administrator kan du oprette den optimale kursusplan for dit team ved at tildele specifikke emner i kurserne.
Dit team kan også deltage gratis i et live Dropbox-kursus. På disse kurser vises centrale Dropbox-funktioner med samme interaktion som i et klasseværelse.
Når pilotbrugerne har testet din konfiguration og gennemgået de valgte kurser, er det tid til at rulle Dropbox Business ud til hele dit team. Den metode, du bruger til at invitere brugere, afhænger af dit aktuelle miljø, størrelsen på dit team og den måde, som it-klargøring administreres på i din virksomhed. Du kan vælge at invitere medlemmer via administratorpanelet eller en integration.
Dette anbefales til pilotbrugere og mindre teams.
1. Log på dropbox.com med dit administratorlogon.
2. Klik på Administratorpanel i venstre sidepanel.
3. Klik på Medlemmer i venstre sidepanel.
4. Klik på Inviter medlemmer.
5. Skriv e-mailadressen på de personer, du vil invitere, og klik på Send invitationer.
Bemærk! Du kan også importere en CSV-fil eller oprette et teaminvitationslink, hvis du vil invitere mange medlemmer til dit team på en gang.
Anbefales, hvis du allerede har SSO (enkeltlogon) eller planlægger at implementere det
Administrer anmodninger om medlemskab af dit Dropbox Business-team.
Du kan forenkle din Dropbox-udrulning ved undervejs at fortælle dit team om dine forventninger. Vi har oprettet nogle e-mailskabeloner med de vigtigste punkter, så du nemt kan invitere medlemmer til dit team.
Se vores liste over anbefalinger, og gennemse vores beskedskabeloner til foreslået kommunikation til dit it-team, ledelsen, pilotbrugere og slutbrugere.
Vi anbefaler, at alle administratorer sender en meddelelse om invitationer 1-2 uger før implementeringen af Dropbox Business.
Send denne e-mail den dag (eller dagen før), hvor du inviterer dit team fra Dropbox Business-administratorpanelet.
Hvis der er gået en uge, og nogle af de personer, du har inviteret til teamet, stadig ikke har accepteret invitationen, kan du sende en påmindelse.
Hvis du har integreret Dropbox med en SSO-udbyder, kan du bruge denne skabelon til at invitere nye medlemmer til teamet.
Hvis der er gået en uge, og nogle af de personer, du har inviteret til teamet, stadig ikke har accepteret SSO-invitationen, kan du sende en påmindelse.
Uanset om dine teammedlemmer ikke tidligere har brugt Dropbox, eller de har masser af erfaring med det, indeholder vores Business-produkt nye og avancerede funktioner. Vi tilbyder en række vejledninger og kurser, der kan hjælpe dit team i gang og med at bruge Dropbox til at arbejde mere effektivt. Brug denne skabelon til at invitere dine teammedlemmer til et kursus.
Dropbox er meget mere end det, vi har mulighed for at skrive om her. Med denne vejledning kommer du gennem de vigtigste trin til, hvordan du kommer i gang, men du kan få meget mere at vide med vores supportressourcer.
Find svar på alle dine spørgsmål i Dropbox' hjælpecenter. Ofte stillede spørgsmål, hurtige rettelser og officielle oplysninger om alle Dropbox-funktioner.
Uanset, hvad du har brug for, skal du bare søge.
Dropbox-communityet er et sted, hvor du kan deltage og samarbejde om svar, løsninger og idéer omkring de produkter og tjenester, som vi alle holder af og gerne vil forbedre. Du kan også følge med på vores Twitter-support.