Synkronisering med Dropbox

Synkronisering er den proces, hvor dit indhold synkroniseres mellem din lagerplads i skyen, dine computere og dine mobilenheder. Processen betyder, at du altid har de nyeste versioner af filer lige ved hånden. Lad os se på, hvordan det fungerer.

  • Synkronisering sker automatisk på din Dropbox-konto. Hvis der sker en ændring, f.eks. en ny fil eller mappe, en ændring af en eksisterende fil eller en sletning, vil Dropbox automatisk føre ændringerne ajour på alle de enheder, hvor du er logget på.

  • Alle opdateringer sker i baggrunden, så længe du har en aktiv internetforbindelse, du har installeret Dropbox' computerapp eller mobilapp, og du er logget på. Hvis du er offline, synkroniseres filer i dine Dropbox-mapper, så snart enheden er online igen.

 
Bemærk, at filerne i Dropbox-mappen på din harddisk bliver på din computer, selvom de synkroniseres til skyen. Du kan spare plads med Dropbox' synkroniseringsfunktioner, som giver dig mulighed for at indstille, at nogle af eller alle dine filer kun skal være tilgængelige online (det kommer vi til som det næste).

Sørg for at downloade Dropbox-appen til din computer og andre enheder, hvor du vil have adgang til dine filer. Log på Dropbox på hver af enhederne med samme e-mailadresse og adgangskode.

Læs mere om synkronisering.

Spar plads med Smart synkronisering

Smart synkronisering er en funktion i Dropbox, som kan bruges af kunder med planerne Dropbox Plus, Family, Professional eller Business. Med Smart synkronisering kan du nemt frigøre diskplads på din computer ved at flytte filer og mapper til skyen (Kun online).

De filer og mapper, der gemmes med Smart synkronisering, vises i Dropbox-mappen på din computer, i Dropbox-mobilappen og på dropbox.com, så det er nemt at komme til dem. Når du har brug for adgang til en fil, der er gemt med Smart synkronisering, dobbeltklikker du bare på den, hvorefter Dropbox hurtigt downloader og åbner den for dig.

Med Smart synkronisering og selektiv synkronisering kan du bruge mindre tid på at administrere din lagerplads og mere tid på rigtigt arbejde.

Sådan gør du: Smart synkronisering

1. Åbn computerappen.
2. Find det indhold, der skal være tilgængeligt lokalt eller kun online.
3. Ctrl-klik eller højreklik på elementet.
4. Vælg Smart synkronisering.
5. Vælg Kun online eller Lokal.

1. Åbn Dropbox-mappen på din computers harddisk.
2. Find det indhold, du vil gøre tilgængeligt online eller lokalt.
3. Ctrl-klik eller højreklik på filen eller mappen.
4. Vælg Smart synkronisering.
5. Vælg Kun online eller Lokal.

Du kan åbne filen, som du plejer. Enten fra computerappen, filens tilhørende program, Finder (Mac) eller Windows Stifinder. Filen downloades derefter automatisk til din computer. Filen vil fortsat blive synkroniseret til din Dropbox-konto, men den vil også bruge plads på din harddisk.

1. Klik på Dropbox-ikonet på proceslinjen (Windows) eller menulinjen (Mac).
2. Klik på mappeikonet.
3. Find det indhold, du vil downloade.
4. Ctrl-klik eller højreklik på elementet.
5. Vælg Smart synkronisering.
6. Vælg Lokal.

Spar plads med selektiv synkronisering

Med selektiv synkronisering kan du skabe plads på harddisken ved at flytte indhold fra din computer til skyen.

Funktionen Selektiv synkronisering findes i alle Dropbox-planer og giver dig mulighed for at vælge, hvilke filer du vil fjerne fra din harddisk. Du har stadig adgang til dem på dropbox.com, men de vises ikke på din computer. Selektiv synkronisering hjælper dig med at spare plads på din computer uden at slette noget fra din Dropbox-konto.

Sådan bruger du selektiv synkronisering til at spare plads på din harddisk

1. Installer Dropbox-appen på din computer, hvis du ikke allerede har gjort det.
2. Klik på Dropbox-ikonet på proceslinjen (Windows) eller menulinjen (Mac).
3. Klik på dit profilbillede eller dine initialer.
4. Vælg Præferencer i menuen.
5.Klik på Synkronisering.
6. Klik på Selektiv synkronisering (Windows og Linux) eller Vælg mapper til synkronisering (Mac).
7. Fjern markeringen af de mapper, som du ikke har brug for på din computers harddisk. De vil stadig være tilgængelige i din konto på dropbox.com.
– Bemærk! De markerede mapper findes i øjeblikket på din computer
8. Vælg Opdater, når du er færdig.

 

Adgang til indhold offline

Dropbox virker anderledes på din telefon end på din computer: Mobilappsene gemmer ikke filer på dine enheder, men viser dine filer i skyen på samme måde som på dropbox.com. Selv når du åbner og redigerer en fil på din telefon, arbejder du stadig med filen i skyen i stedet for at downloade den på din enhed.

Hvis du vil have adgang til dine filer, når du ikke har Wi-Fi-adgang eller kan bruge mobildata, kan du gøre filer tilgængelige offline ved at slå indstillingen Tilgængelig offline til. Har du brug for at gå et skridt videre? Markér en hel mappe for at gøre indholdet tilgængeligt offline på din telefon eller tablet.

Sådan gør du: Gør indhold tilgængeligt offline

1. Åbn Dropbox-mobilappen, og gå til den fil, du vil gøre tilgængelig offline.
2. Tryk på "
..." (de tre prikker) ud for filnavnet.
3. Slå
Tilgængelig offline til.

Du får adgang til dine offlinefiler ved at trykke på Offline i menuen (Android) eller på fanen Dropbox (iOS) i din Dropbox-mobilapp.

1. Åbn Dropbox-mobilappen, og gå til den mappe, du vil gøre tilgængelig offline.
2. Tryk på "..." (de tre prikker) under navnet på elementet.
3. Tryk på Tilgængelig offline.

Du får adgang til dine offlinemapper ved at trykke på Offline i menuen (Android) eller på fanen Dropbox (iOS) i din Dropbox-mobilapp.

Næste trin: Koordiner og opret

Dropbox omdanner dine mapper til sammenhængende arbejdsområder. Nu vil vi se nærmere på, hvordan du kan organisere dit indhold ved hjælp af mappeoversigter og samarbejdsfunktionerne i computerappen. Vi gennemgår også, hvordan du kan oprette og administrere forskellige typer indhold.