Du kan dele alle de ting, du har gemt i din Dropbox. Og du vælger selv, om dem, du deler med, skal kunne redigere dine ting, eller om de kun skal kunne se dem.
Få mere fra hånden hver dag med nem og sikker deling. I stedet for at sende filer frem og tilbage som vedhæftede filer i e-mails, kan du på et øjeblik dele dit arbejde fra din Dropbox-konto. Eventuelle ændringer i filerne bliver automatisk opdateret i realtid, så alle dem, du deler med, har adgang til de seneste ændringer. Brug Dropbox til at forenkle arbejdsprocesser lige fra samarbejdet med kolleger til deling med kunder.
I dette kapitel kan du se, hvordan du deler indhold, inviterer en gruppe til en delt mappe og anmoder om specifikke filer fra andre, også selvom de ikke har en Dropbox-konto.
Hvis du har brug for, at andre kan se dine filer, men ikke redigere dem, kan du dele filerne på to forskellige måder i Dropbox. Du kan invitere andre direkte fra en fil eller en mappe, eller du kan oprette et entydigt link, som du kan sende via e-mail eller din foretrukne beskedapp.
Når du inviterer andre uden adgang til at redigere, modtager de en e-mail med et link til dit indhold. Modtagerne har adgang til den fil eller mappe, du har delt, på deres egen Dropbox-konto, men de kan ikke redigere indholdet. Hvis du ønsker endnu bedre sikkerhed, kan du ændre tilladelserne, eller du kan gøre dine ting private igen.
Når du deler med et skrivebeskyttet link, kan modtagerne se en forhåndsvisning af den fil eller mappe, du har delt, på dropbox.com, og de kan se eller downloade indholdet.
Sådan deler du med en invitation via e-mail:
1. Vælg det element, du vil dele.
2. Klik på Del i højre side af vinduet i computerappen.
3. Klik på Inviter via e-mail.
4. Skriv e-mailadressen til eller navnet på den eller de personer, du vil dele med, efter Til.
5. Vælg Kan se i rullemenuen til højre.
6. Klik påDel. Modtagerne modtager derefter en e-mail med et link til filen eller mappen.
Sådan deler du med et link:
1. Vælg det element, du vil dele.
2. Klik på Del i højre side af vinduet i computerappen.
3. Klik på Kopiér link.
4. Linket kopieres til udklipsholderen. Du kan derefter indsætte linket i en e-mail, en chatbesked eller en anden besked.
Sådan deler du med en invitation via e-mail:
1. Log på dropbox.com.
2. Klik på Alle filer i venstre sidepanel.
3. Peg på det element, du vil dele.
4. Klik på Del.
5. Efter Til skal du skrive e-mailadressen til eller navnet på den eller de personer, du vil dele med.
6. Vælg Kan se i rullemenuen til højre.
7. Klik på Del. Modtagerne modtager derefter en e-mail med et link til det indhold, du har delt.
Sådan deler du med et link:
1. Log på dropbox.com.
2. Klik på Alle filer i venstre sidepanel.
3. Peg på det element, du vil dele.
4. Klik på Del. (Hvis der ikke er oprettet et link, skal du klikke på Opret et link)
5. Klik på Linkindstillinger for at vælge, hvem der skal have adgang, eller for at slå download fra.
6. Klik på Kopiér link.
7. Linket kopieres til udklipsholderen. Du kan derefter indsætte linket i en e-mail, en chatbesked eller en anden besked.
1. Højreklik (eller ctrl-klik) på filen, og klik på Kopiér Dropbox-link.
2. Linket kopieres til udklipsholderen. Du kan derefter indsætte linket i en e-mail, en chatbesked eller en anden besked.
1. Gå til den fil eller mappe, du vil dele.
2. Tryk på "…" (de tre prikker).
3. Tryk på Del.
4. Tryk på Opret et link.
5. Hvis der allerede er oprettet et link til dette indhold, trykker du på Del ud for Alle med linket kan se.
6. Vælg den måde, du vil dele linket på.
Et Dropbox-link fortsætter med at virke, uanset om du omdøber eller flytter de delte filer eller mapper i din Dropbox-konto. Hvis modtageren af et delt link downloader indholdet til sin computer og derefter foretager ændringer i indholdet, afspejles disse ændringer ikke på din Dropbox-konto.
Du kan når som helst indstille en adgangskode eller udløbsdato og deaktivere downloads for et delt link.
Hvis andre skal kunne redigere det indhold, du deler med dem, kan du invitere dem direkte fra en fil eller en mappe.
Få mere at vide om delte mapper.
1. Vælg det element, du vil dele.
2. Klik på Del i højre side af computerappen.
3. Klik på Inviter via e-mail.
4. Skriv e-mailadressen til eller navnet på den eller de personer, du vil dele med, efter Til.
5. Vælg Kan redigere på rullelisten til højre.
6. Klik på Del. Modtagerne modtager derefter en e-mail med et link til filen eller mappen.
1. Log på på dropbox.com.
2. Klik på Alle filer i venstre kolonne.
3. Peg på det element, du vil dele.
4. Klik på Del.
5. Skriv e-mailadressen til eller navnet på den eller de personer, du vil dele med, efter Til.
6. Vælg Kan redigere på rullelisten til højre.
7. Klik på Del. Modtagerne modtager derefter en e-mail med en invitation til det indhold, du har delt.
Teammedlemmer kan oprette brugeradministrerede grupper, hvis deres administrator tillader det:
1. Log på dropbox.com med dine adgangsoplysninger til Dropbox Business.
2. Klik på dit teamnavn nederst til venstre på siden.
3. Klik på knappen ud for dit teamnavn: Grupper og medlemmer.
4. Klik på Opret gruppe.
5. Indtast navnet på din gruppe.
– Dette navn kan ses af alle teammedlemmer. Som gruppeadministrator kan du til enhver tid ændre gruppens navn.
6. Klik på Opret gruppe.
Brug filanmodninger til at indsamle og modtage filer (op til 20 GB) fra enhver direkte i din Dropbox-konto. Når en anden klikker på linket i din filanmodning, skal vedkommende vælge filer på sin computer, indtaste sit navn og sin e-mailadresse og klikke på Upload. Det er det hele. Det er ikke nødvendigt at logge på, så alle kan tilføje filer – også selvom de ikke har en Dropbox-konto. Det er en nem måde at indsamle filer på, f.eks. tilbud fra leverandører, uden at folk skal have hjælp til processen.
Alle de filer, du indsamler, bliver automatisk samlet i én Dropbox-mappe. Det er kun dig, der kan se de filer, som andre uploader, medmindre du vælger at dele dem.
Du modtager en e-mail, når nogen uploader filer til din filanmodning.
Med Dropbox Transfer kan du nemt sende store filer til endelig levering, selvom modtagerne ikke har en Dropbox-konto. Ud over enkeltfiler kan du inkludere flere filer og mapper i en enkelt overførsel, tilpasse overførsler med en udløbsdato, en adgangskode eller et logo og overvåge downloadaktiviteten for de overførsler, du opretter.
Dropbox Transfer giver dig en nem og sikker metode at levere tilbud, kontrakter og færdigt arbejde på.
Bemærk! Muligheden for at tilføje adgangskoder og forlænge udløbsdatoer er kun tilgængelig på Dropbox Professional-, Business Advanced-, Enterprise- og Education-planer.
Bemærk! Muligheden for at tilpasse en overførsel er kun tilgængelig på Dropbox Professional-, Business Advanced-, Enterprise- og Education-planer.
Bemærk! Overførsler udløber automatisk efter 7 dage. Muligheden for at forlænge udløbsdatoen er kun tilgængelig på Dropbox Professional-, Business Advanced-, Enterprise- og Education-planer.
Samarbejde bliver nemmere, når I ved, at kommentarer ikke ligger begravet i indbakken. I stedet for at sende kommentarer frem og tilbage via e-mail, kan I skrive forslag direkte i den fil, I arbejder på. Del feedback til tekst, billeder og videoer, eller brug tags til at fortælle en anden, at du har skrevet kommentarer. Afhængigt af dine tilladelser kan du muligvis redigere tekst direkte i dokumentet.
Alle, der har adgang til en Dropbox-fil, kan skrive en kommentar og se andre kommentarer, medmindre filejeren eller administratoren har slået denne funktion fra.
Sådan skriver du kommentarer til en fil fra Dropbox-computerappen:
1. Gå til den fil, du vil skrive en kommentar til.2. Klik i tekstfeltet i højre side af skærmen, hvor der står Skriv en kommentar.
– Du kan skrive din kommentar, @omtale en anden og endda tilføje en emoji
3. Klik på Offentliggør.
Sådan skriver du kommentarer til en fil på dropbox.com eller i mobilappen:
1. Åbn den fil, du vil skrive en kommentar til.
2. Hvis du vil skrive en kommentar til hele siden eller et billede, skal du klikke eller trykke på tekstfeltet Skriv en kommentar.
– Du kan skrive din kommentar, @omtale en anden og endda tilføje en emoji.
3. Klik på Offentliggør.
Du kan også skrive en kommentar til en bestemt del af en fil, hvis du er på dropbox.com og arbejder med en understøttet filtype.
Bemærk! Når du skriver en kommentar, vil ejeren og alle andre, der har abonneret på filen, skrevet en kommentar i tråden eller er blevet @omtalt i kommentartråden, få besked om din kommentar.
I Dropbox Paper kan du samarbejde med andre ved at:
– Omtale dem i tekst og kommentarer. Du omtaler en kollega eller ven i dit Paper-dokument eller i en kommentar ved at skrive @ (snabel-a) efterfulgt af personens navn. Dropbox sender en meddelelse til personen, så vedkommende kan følge op med det samme.
– Oprette opgavelister med ting, du skal have gjort. Du kan derefter tildele opgaver til en ven eller kollega og tilføje forfaldsdatoer.
Skriv kommentarer til tekst og billeder:
1. Markér en tekstlinje for at åbne formateringslinjen.
2. Klik på kommentarikonet (taleboblen) på den menu, der vises.
Skriv en kommentar til en del af et billede:
1. Klik på det billede, du vil skrive en kommentar til.2. Klik på det cirkelformede ikon med plustegnet for at skrive en kommentar til et bestemt område på et billede.
3. Klik på det område på billedet, du vil skrive en kommentar til.
4. Skriv din kommentar, og klik påOffentliggør.
Få mere at vide om, hvordan I kan samarbejde om indhold med Dropbox Paper.
Du har nu set, hvordan du kan dele indhold og samarbejde i Dropbox. Du kan nu se, hvordan du tilpasser indstillinger, overvåger forbundne enheder, aktive websessioner og de apps fra tredjeparter, som har adgang til din konto, indstiller stærke adgangskoder og totrinsbekræftelse samt gendanner filer.