Vis teamaktiviteter for Paper-dokumenter
Under fanen Medlemsaktiviteter vises en oversigt over de seneste aktiviteter på et team. Administratorer kan vælge en type Paper-aktivitet på fanen Medlemsaktiviteter eller downloade en rapport over alle aktiviteter.
Følgende hændelser i Paper registreres:
- Oprettelse og redigering af dokumenter
- Skrivning af kommentarer til dokumenter og løsning af dem
- Deling af dokumenter med teammedlemmer og personer uden for teamet
- Arkivering og permanent sletning af dokumenter
- Anmodninger om adgang til dokumenter fra teammedlemmer og personer uden for teamet
- Dokumenter, der er set af teammedlemmer og personer uden for teamet
- Ændringer af delingspolitikken
Se, hvordan du kan se dit teams aktiviteter.
Begrænsninger i Paper-sikkerhed for Dropbox-teams
Nogle af sikkerhedsindstillingerne for Dropbox-teams omfatter endnu ikke Dropbox Paper. Læs videre for at se, hvilke indstillinger der ikke er tilgængelige for teams, der bruger Dropbox Paper.
Standarder og regler, der ikke er implementeret i Dropbox Paper
Dropbox Paper understøtter ikke følgende standarder og regler:
Få mere at vide om, hvordan Dropbox overholder disse standarder.
Enhedsgodkendelser er ikke inkluderet i Paper-mobilappen
Enhedsgodkendelser er en sikkerheds- og adgangsfunktion for Dropbox-teams på Advanced- og Enterprise-planerne. Med enhedsgodkendelser kan administratoren styre de enheder, som teammedlemmerne bruger til at få adgang til deres Dropbox-teamkonti. Dropbox Paper-mobilappen er ikke omfattet af enhedsgodkendelser.
EMM (Enterprise Mobility Management er ikke inkluderet i Paper-mobilappen
Enterprise Mobility Management (EMM) hjælper Dropbox-teams på Enterprise-planen med at administrere brugen af mobilenheder på virksomhedens apps, netværk og enheder. Dropbox Paper-mobilappen kan ikke administreres med EMM.
Netværksstyring kan ikke bruges med Paper
Netværksstyring er en sikkerheds- og adgangsfunktion, der er tilgængelig for Dropbox-teams på Enterprise-planen. Med denne funktion kan it-administratorer ændre, hvilke Dropbox-konti der kan bruges på deres virksomhedsnetværk. Dropbox Paper kan i øjeblikket ikke administreres via netværksstyring.