Sådan opretter du en rapport over medlemsadgang

Opdateret Dec 16, 2024
person icon

Oplysningerne i denne artikel er relevante for visse typer administratorer af Dropbox Standard-, Business-, Advanced-, Business Plus- og Enterprise-planerne.

Administratorer kan bruge rapporter over medlemsadgang til at se mønstre for medlemmernes lagerforbrug ved at vise, hvilke stier de enkelte teammedlemmer har adgang til. Denne rapport køres for et enkelt medlem.

Hvem kan oprette en rapport over medlemsadgang?

Nogle typer administratorer kan eksportere rapporter over medlemsadgang som en .csv-fil direkte fra administratorpanelet. Følgende typer administratorer kan generere denne type rapport: 

  • Teamadministratorer 
  • Brugeradministratorer
  • Rapportadministratorer 
  • Sikkerhedsadministratorer

Hvad indeholder en rapport over medlemsadgang?

Rapporten over medlemsadgang indeholder en kolonne for hver af følgende: 

  • Sti: Dette er stien til mappen på hver række. Detaljeniveauet for stien afhænger af mappetypen.
  • Mappetype: I denne kolonne beskrives mappetypen. Der er følgende typer mapper:
    • Teammapper – For teammapper kan du kun se teammappens rodsti.
    • Delte mapper – Disse delte mapper kan være ejet internt eller eksternt. Mapper, der ejes eksternt, er kun med i rapporten, hvis de er føjet til teamets Dropbox-konto. Du kan se rodmappen på øverste niveau for den delte mappe.
    • Private mapper – Dette er dine teammedlemmers private områder. Stien vil være teammedlemmets navn.
  • Intern eller ekstern: Dette beskriver, om mappen ejes internt eller eksternt. Eksternt ejede mapper tilhører brugere, der ikke er medlem af dit Dropbox-team.
highlighter icon

Bemærk! Hvis du filtrerer efter “Nej”, får du en liste over alle de delte mapper, der ejes eksternt.

  • Mappens ejer: I denne kolonne beskrives det, hvem der ejer mappen i denne række. 
    • For private mapper vises e-mailadressen for det teammedlem, der ejer mappen. Det eneste, der vises i rapporten, er den private mappe for det teammedlem, du kører rapporten for. 
    • Teammapper og internt ejede mapper vises som "Ejes af teamet". 
    • For eksternt ejede delte mapper vises e-mailadressen for den person, der har delt mappen med teamet. 
  • Størrelse (i MB) :Dette er den mængde data, der findes på denne sti.
highlighter icon

Bemærk! Da denne rapport viser, hvad dette medlem har adgang til, vil totalen ikke svare til den plads, som brugeren anvender ud af teamets samlede lagerplads.

  • Antal filer: I denne kolonne kan du se, hvor mange filer der findes på denne sti. 

Sådan opretter du en rapport over medlemsadgang

Sådan eksporterer du data om medlemsadgang til en .csv-fil:

  1. Log på dropbox.com med dit administratorlogon.
  2. Vælg Administratorpanel.
  3. Klik på Medlemmer i venstre sidepanel. 
  4. Klik på “” (tre prikker) ud for en bruger.
  5. Klik på Opret rapport om adgang
  6. Klik på Start eksport.

Når rapporten er genereret, vises den i din Dropbox-mappe med navnet “Dropbox Business-rapporter”. Rapporten tildeles navnet “ÅÅÅÅ-MM-DD/Medlemsnavn/Rapport om adgang”. Det er kun dig, der har adgang til rapporten, medmindre du deler den med andre. Du modtager en e-mail, når rapporten er klar.

highlighter icon

Bemærk! For større teams kan det tage noget tid at generere rapporten. Hvis du ikke har modtaget rapporten efter en time, kan du prøve at generere rapporten igen.

Hjalp denne artikel?

Let us know how why it didn't help:

Thanks for letting us know!

Tak for din feedback!

Andre måder, du kan få hjælp på