Overfør en slettet brugers filer

Nogle typer Dropbox Business-administratorer kan overføre et slettet teammedlems filer og mapper til en anden på teamet.

Bemærk! 

  • Du kan kun overføre et slettet medlems filer én gang.
  • Du kan kun overføre filer fra et slettet teammedlems konto, der ligger inden for din grænse for udvidet versionshistorik.

Afsnit i artiklen:

Sådan sletter du et medlems konto og overfører indholdet

Sådan sletter du et teammedlem:

  1. Log på dropbox.com med dit administratorlogon.
  2. Klik på Administratorpanel.
  3. Vælg fanen Medlemmer.
  4. Klik på tandhjulsikonet ud for navnet på den person, du vil fjerne.
  5. Vælg Slet medlem.
  6. Vælg, hvornår du vil overføre dette medlems filindhold til et andet teammedlem, og hvornår du vil slette indholdet fra medlemmets enheder, næste gang vedkommende er online.
    • Under Vil du overføre dette teammedlems filindhold til et andet teammedlem? skal du vælge enten Overfør nu eller Overfør senere.
    • Under Vil du slette indhold fra dette medlems enheder, næste gang vedkommende er online? skal du vælge Ja eller Nej.
  7. Klik på Fortsæt.
  8. Gennemse skærmen Slet konto helt for at bekræfte sletningen.
  9. Klik på Slet konto.

Tilbage til menuen

Sådan overfører du filer fra et tidligere slettet medlem

  1. Log på dropbox.com med dit administratorlogon.
  2. Vælg Administratorpanel i venstre sidepanel.
  3. Klik på fanen Medlemmer.
  4. Vælg Slettet på rullelisten under Medlemstype.
  5. Klik på tandhjulet til højre for navnet på det tidligere medlem, og vælg Administrer filer i menuen.
  6. Vælg indstillingen Overfør dem til et andet teammedlem.
  7. Indtast modtagerens navn eller e-mailadresse, og klik på Indsend (modtageren skal være medlem af dit Dropbox Business-team).

Bemærk! Du kan kun overføre filer fra et slettet medlems konto, der ligger inden for din grænse for udvidet versionshistorik. Når grænsen er nået, er det ikke længere muligt at gendanne eller overføre filer, der tilhørte det slettede medlem. 

Tilbage til menuen

Hvad overføres under en kontooverførsel?

Hvad der overføres:

  • Alle eksisterende mapper og filer.
  • Alle slettede filer.
  • Ejerskab af delte mapper, som det tidligere teammedlem ejede.
  • Medlemskab af delte mapper, som ejes af andre medlemmer af dit Dropbox Business-team.
  • Delte mapper, der ejes af en anden uden for dit Business-team, og som ikke overskrider det maksimale antal filer
  • Ejerskab af Paper-dokumenter, som det tidligere teammedlem har oprettet.
  • En kopi af mappen "Apps", der indeholder data fra tredjepartsprogrammer.

Hvad der ikke overføres:

  • Grupper kan ikke overføres via kontooverførsel. Kontoadministratoren eller et gruppemedlem skal manuelt tilføje nye teammedlemmer til grupper.
  • Delte links  oprettet af det tidligere medlem (links fungerer ikke længere).
  • Tidligere versioner af filer.
  • Medlemskab til delte mapper ejet af andre uden for dit Dropbox Business-team. Der er kun kopier af disse mapper, der overføres.
  • Delte mapper, der ejes af en anden uden for dit Business-team, og som overskrider det maksimale antal filer
  • Adgang til Paper-dokumenter, som det slettede medlem ikke ejede.
  • Datalagre (en type data, som nogle tredjepartsprogrammer bruger til at gemme deres data).

Bemærk: Hvis du bruger kontooverførsel et stykke tid efter, at et medlems konto blev slettet fra teamet, vil indholdet af disse mapper være det, der var i dem, da du udførte overførslen, dvs. ikke indholdet da medlemmets konto blev slettet fra teamet.

Tilbage til menuen

Hvad gør jeg, hvis en kontooverførsel ikke lykkes?

En modtager kan kun modtage filer fra en enkelt slettet bruger ad gangen. Hvis du har slettet flere teammedlemmer og overført deres filer til en enkelt bruger indenfor en kort tidsperiode, kan filoverførslen slå fejl. Du modtager besked om overførselsfejlen via e-mail. Du kan herefter forsøge at overføre filerne igen.

Du undgår fejl i dine filoverførsler, hvis du anmoder om kontooverførsel fra én konto ad gangen og venter nogle minutter mellem de respektive kontooverførsler.

Alternativt kan teamadministratoren eller den tidligere filejer dele individuelle filer og mapper efter behov.

Tilbage til menuen

Hvordan ser kontooverførsel ud for modtageren?

Det slettede medlems filer vises i en ny mappe med navnet Filer tilhørende [Slettet bruger] på øverste niveau af modtagerens Dropbox-arbejdskonto. 

Der vises også tre undermapper i mappen Filer tilhørende [Slettet bruger]:

  • Delt – Dette indhold ejes af en person på dit Dropbox-team
  • Tidligere delt – Dette indhold ejes af en person, der ikke er på dit Dropbox-team
  • Hjem – Dette er indhold, som er oprettet af [Slettet bruger], og som ikke er delt

Tilbage til menuen

Jeg vil overføre et teammedlems filer til flere personer

Hvis det ikke giver mening at overføre alle det tidligere teammedlems filer til en enkelt person, kan administratoren overføre indholdet til sin egen konto og derefter dele filerne med de personer, der har brug for adgang.

Tilbage til menuen

Hvad er blevet overført på mit team?

Se aktivitet i forbindelse med kontooverførsel

  1. Log på dropbox.com med dit administratorlogon.
  2. Klik på Administratorpanelet i sidepanelet til venstre.
  3. Bekræft, at Aktivitetsfeedet på siden Aktivitet indeholder en post om, at det slettede medlems filer blev overført til et andet teammedlem.

Du vil modtage en bekræftelsesmail, hver gang der foretages en kontooverførsel.

Tilbage til menuen

 

Hvor nyttig var denne artikel?

Det er vi kede af at høre.
Fortæl os, hvordan vi kan gøre det bedre:

Tak for din feedback!
Fortæl os, hvordan denne artikel hjalp dig:

Tak for din feedback!