Domænebekræftelse og tvungne invitationer

Opdateret Mar 13, 2024
person icon

I denne artikel beskrives en funktion, der er tilgængelig for kunder med Dropbox Advanced, Business Plus og Enterprise. Teams med en Enterprise-plan har desuden adgang til to ekstra funktioner: domæneindsigt og kontoopsamling.

Nogle Dropbox-teams tilbyder domænebekræftelse og tvungne invitationer for at optimere onboardingprocessen for organisationer og virksomheder.

 

Hvad er domænebekræftelse og tvungne invitationer?

Domænebekræftelse giver nogle typer administratorer mulighed for at bekræfte ejerskabet af et e-maildomæne for Dropbox. Tvungne invitationer kan aktiveres, når domænet er bekræftet.

Tvungne invitationer tvinger alle inviterede brugere, der har en privat Dropbox-konto med en e-mailadresse på det bekræftede domæne, til at vælge mellem to muligheder:

  • De kan tilmelde sig teamet med deres eksisterende konto.
  • De kan ændre deres e-mailadresse til en ny privat e-mailadresse, hvis deres konto hovedsageligt indeholder private ting. På den måde bevarer de deres eksisterende indhold separat fra erhvervskontoen.

Se domænebekræftelse og tvungne invitationer i aktion i Dropbox-bloggen.

Sådan aktiverer du domænebekræftelse og tvungne invitationer

tjekliste Trin 1: Etabler ejerskab af domæne

  1. Log på dropbox.com med dit administratorlogon.
  2. Klik på Administratorpanel i sidepanelet til venstre.
  3. Klik på Indstillinger.
  4. Klik på Domæner under Medlemmer.
  5. Klik på Tilføj domæne.
  6. Indtast det organisationsdomæne, du vil bekræfte ejerskabet af.
  7. Vælg en af de tre bekræftelsesmetoder:
    • Tilføj en metakode
    • Overfør en HTML-fil
    • Opret en TXT-post   
  8. Følg vejledningen på skærmen. Når du har gennemført bekræftelsen, modtager du en e-mail om, at dit domæneejerskab er bekræftet.

Hvilken bekræftelsesmetode skal jeg vælge?

Du kan bekræfte dit domæne på tre forskellige måder:

  • Tilføj en metakode
  • Overfør en HTML-fil
  • Opret en TXT-post

De to første muligheder (tilføj en metakode eller overfør en HTML-fil) indebærer sandsynligvis, at du skal kunne ændre koden på dit website. Det er en sikker og relativt hurtig mulighed, fordi Dropbox kan se ændringerne, så snart de er aktiveret på dit website.

Hvis du ikke har adgang til at ændre dit website direkte, eller du ikke har et website på det domæne, du vil have bekræftet, kan du oprette en TXT-post på din domæneværts website.

De fleste værtstjenester til domæner har denne funktionalitet, men fremgangsmåderne er forskellige. Hvis du ikke kan finde en vejledning i, hvordan du ændrer din DNS-konfiguration, kan du kontakte din webudbyders supportteam eller dokumentation for at få hjælp. Dropbox kan ikke yde support i forbindelse med webudbydere.

highlight icon

Bemærk! Når du har foretaget ændringerne hos din webudbyder, kan det tage op til en dag, før dine ændringer er overført til dit websites domæneservere. Dropbox tjekker løbende, indtil processen er færdig, og sender dig en e-mail, så snart ændringerne er aktiveret.

Kan jeg bekræfte mere end ét domæne eller et underdomæne?

Når du bekræfter et primært domæne, vises et afkrydsningsfelt ud for Inkluder alle underdomæner. Markér feltet for at bekræfte alle underdomæner af det primære domæne. Du kan også bekræfte et underdomæne separat.

Trin 2: Aktivér tvungne invitationer for dine domæner

Når du har bekræftet ejerskabet af domænet, kan du aktivere tvungne invitationer for hvert domæne. 

Når du aktiverer tvungne invitationer, ændres alle eksisterende og kommende invitationer på dette domæne til tvungne. Det vil sige, at brugerne tvinges til enten at tilmelde sig dit team eller ændre e-mailadressen til deres eksisterende Dropbox-konto til en adresse, der ikke bruger dit bekræftede domæne. 

Sådan aktiverer du tvungne invitationer:

  1. Log på dropbox.com med dit administratorlogon.
  2. Klik på Administratorpanel i sidepanelet til venstre.
  3. Klik på Indstillinger.
  4. Klik på Domæner under Medlemmer.
  5. Klik på tandhjulet ud for det domæne, du har bekræftet ejerskabet af.
  6. Klik på Rediger registreringsindstillinger.
  7. Vælg Inviterede brugere.

Når du har gennemført disse trin, bliver alle eksisterende og kommende invitationer tvungne på dette domæne.

 

Hvad nu, hvis jeg ikke kunne gennemføre domænebekræftelsen?

Hvis du ikke kunne gennemføre domænebekræftelsen, kan du gøre det senere med indstillingen Ret bekræftelse.

highlight icon

Bemærk! Dropbox leverer ingen brugeroplysninger og aktiverer ikke tvungne invitationer, før du har bekræftet ejerskabet af domænet.

Hjalp denne artikel?

Det er vi kede af at høre.
Fortæl os, hvordan vi kan gøre det bedre:

Tak for din feedback!
Fortæl os, hvordan denne artikel hjalp dig:

Tak for din feedback!

Svar fra community

Andre måder, du kan få hjælp på