Sådan bruger du livegennemgang i Dropbox Replay
Oplysningerne i denne artikel er relevante for brugere med Dropbox Replay og Dropbox Replay-tilføjelsesprogrammet.
Du kan starte en session med live gennemgang i Dropbox Replay for at gennemgå lyd- og videofiler med samarbejdspartnere i realtid. Under en session med live gennemgang kan du kommentere direkte på rammen samt se, hvad andre kommenterer.
Hvis du starter en session med live gennemgang for en videofil, kan du og dine samarbejdspartnere også tegne på rammen for at fremhæve visuelle elementer og se, hvad andre tegner. Alle i sessionen med live gennemgang kan styre lyd- eller videoafspilning.
Se, hvordan du nemt kan samarbejde om og gennemgå videoklip med Dropbox Replay.
Sådan starter du en livegennemgangssession
For at starte en livegennemgangssession i Replay:
- Log på replay.dropbox.com.
- Åbn den lyd- eller videofil, du vil gennemgå.
- Klik på Start livegennemgang i øverste højre hjørne.
Der vises en note nederst på skærmen, med besked om, at en livesession er begyndt.
Sådan deler du en livegennemgangssession
For at dele din fil og invitere samarbejdspartnere til din livegennemgangssession:
- Start en livegennemgangssession.
- Klik på Del i øverste højre hjørne.
- Ved siden af Personer med dette link kan, vælg Se, og skriv kommentarer eller Skrivebeskyttet.
- Klik på Administrér indstillinger for at angive en adgangskode eller administrere, hvem der kan downloade din fil.
- Bemærk: Downloads er som standard deaktiveret.
- Hvis du vælger Se, og skriv kommentarer, skal du indtaste e-mailadresserne på de samarbejdspartnere, du vil invitere, og derefter klikke på Send. Du kan også klikke på Kopier link, og derefter indsætte linket der, hvor du vil dele det.
- Hvis du vælger Skrivebeskyttet, skal du vælge den filversion, du vil dele, indtaste e-mailadresserne på de samarbejdspartnere, du vil invitere, og derefter klikke på Send. Du kan også klikke på Kopier link, og derefter indsætte linket der, hvor du vil dele det.
Samarbejdspartnere kan til enhver tid forlade en livegennemgang ved at klikke på Forlad i øverste højre hjørne. De kan stadig sende kommentarer og tegninger uden for en livegennemgang, så længe de har tilladelse til at kommentere på filen.
Du kan se, hvor mange personer der i øjeblikket deltager i din livegennemgang i øverste højre hjørne, hvilket er angivet ved [x] ser med.
Tilføjelse af kommentarer for redaktører under en livegennemgang
Hvis et projekt er oprettet af en person med Replay-tilføjelsesprogrammet, er det muligt at tilføje kommentarer for redaktører under en livegennemgang. Dette gør det muligt for Dropbox-projektteams at føje kommentarer i realtid til en Replay-fil, uden at disse samtaler kan ses af kunden eller andre interessenter.
Kommentarer for redaktører kan kun tilføjes eller ses af personer med redigeringsadgang til projektet eller af projektets ejer.
Få mere at vide om at tilføje kommentarer for redaktører i Replay.
Bemærk!
- Kommentarer for redaktører har et hængelåsikon nederst til højre og en anden baggrundsfarve for at adskille dem fra offentlige kommentarer.
- Kommentarer for redaktører kan kun føjes til projekter, der er oprettet af en person med et Replay-tilføjelsesprogram, men redaktører behøver ikke at have et tilføjelsesprogram for at kunne skrive eller gennemgå kommentarer for redaktører.