Sådan logger du på Dropbox med enkeltlogon
I denne artikel beskrives en funktion, der er tilgængelig for kunder med teamplaner på Dropbox Advanced eller Enterprise.
Hvis din administrator har aktiveret enkeltlogon (SSO), kan du få adgang til Dropbox på samme måde, som du får adgang til andre apps på dit arbejde – ved at indtaste adgangskoden til dit enkeltlogon på virksomhedens logonside.
Hver organisation har sine egne krav til medarbejdere, så spørg din administrator om, hvordan du skal bruge enkeltlogon. Læs videre for at få mere at vide om, hvordan du brugere Dropbox med enkeltlogon.
Sådan logger du på dropbox.com med enkeltlogon
Når du skal logge på dropbox.com, skal du indtaste din e-mailadresse og klikke på Fortsæt. Du kommer til din organisations logonside. Indtast den adgangskode, du bruger på din arbejdsplads (ikke din Dropbox-adgangskode).
Sådan føjer du en computer til din konto
Hvis Dropbox-computerappen på din computer i øjeblikket er logget på din Dropbox-konto, behøver du ikke gøre noget – computeren er tilføjet på listen over enheder i dine kontoindstillinger, og du kan fortsætte med at bruge appen, uden at du skal logge på igen.
Hvis du skal fjerne din computer og tilføje en ny, skal du bruge den nyeste version af appen for at bruge enkeltlogon.
Sådan tilføjer du en computer på listen over enheder:
- Åbn Dropbox til computeren.
- Vælg Jeg har allerede en Dropbox-konto, og klik på Fortsæt.
- Indtast din e-mailadresse, og klik Fortsæt.
- Klik på knappen Få din linkkode.
- Hvis du ikke har logget på med enkeltlogon, bliver du bedt om at gøre det i din browser. Indtast din e-mailadresse, adgangskoden til enkeltlogon (ikke din Dropbox-adgangskode) og andre oplysninger, som din organisation måtte kræve. Hvis du allerede er logget på, kan du springe over dette trin.
- Der åbnes en side med en kode i din browser. Klik på knappen Kopiér linkkode, eller markér og kopiér koden manuelt.
- Gå tilbage til Dropbox-computerappen, og klik på Sæt ind, eller indtast koden manuelt i feltet, og klik på Fortsæt.
- Følg resten af processen for at afslutte tilføjelsen af computeren på din Dropbox-konto.
Sådan føjer du en mobilenhed til din konto
Hvis Dropbox-mobilappen på din telefon eller tablet i øjeblikket er logget på din Dropbox-konto, behøver du ikke gøre noget. Enheden er tilføjet på listen over enheder i dine kontoindstillinger, og du kan fortsætte med at bruge appen, uden at du skal logge på igen.
Hvis du skal fjerne din enhed og tilføje en ny, skal du bruge den nyeste version af appen for at bruge enkeltlogon.
Sådan tilføjer du en telefon eller tablet på listen over enheder:
- Åbn Dropbox-mobilappen.
- Tryk på Jeg bruger allerede Dropbox.
- Indtast din e-mailadresse, og tryk på Log på Dropbox.
- Hvis du ikke har logget på din virksomheds side til enkeltlogon på din enhed, åbnes et browservindue, hvor du bliver bedt om at gøre det. Indtast din e-mailadresse, din arbejdsrelaterede adgangskode (ikke din Dropbox-adgangskode) og andre oplysninger, som din organisation måtte kræve. Hvis du allerede har logget på på din enhed, kan du springe dette trin over.
- Der åbnes en side i din browser, hvor du skal godkende, at appen må bruge enkeltlogon. Tryk på Tillad.
- I Dropbox-mobilappen skal du følge resten af konfigurationen for at tilføje enheden på din Dropbox-konto.
Kan jeg stadig bruge min Dropbox-adgangskode?
Hvis din administrator har gjort enkeltlogon valgfrit, har du mulighed for selv at bestemme, hvordan du vil logge på. Du kan logge på din organisations side med din adgangskode til enkeltlogon, eller du kan klikke på Log på med logonoplysninger til Dropbox for at logge på med din Dropbox-adgangskode.