Sådan indløser du ASUS + Dropbox-kampagnen

Opdateret Nov 06, 2023

Hvad er den nuværende Dropbox-kampagne til ASUS-enheder?

Hvis du har købt en ASUS-computer for nylig, kan du være berettiget til:

  • 500 GB ekstra Dropbox-lagerplads i 6 måneder
  • 25 % rabat på et nyt Dropbox Plus-abonnement

Hvordan indløser jeg kampagner på min ASUS-computer?

Sådan får du 500 GB ekstra lagerplads i 6 måneder på din ASUS-computer:

  1. Klik på Dropbox-ikonet på proceslinjen for at installere Dropbox på din kvalificerede ASUS-computer. 
  2. Opret en ny Dropbox-konto ved at udfylde oplysningerne på denne side. Klik på Log på, hvis du allerede har en Dropbox-konto.
  3. Hvis din konto er berettiget, bliver du tildelt kampagnepladsen.

Sådan får du en kode til 25 % rabat på dit nye Dropbox Plus-abonnement:

  1. Klik på Dropbox-ikonet på proceslinjen for at installere Dropbox på din kvalificerede ASUS-computer. 
  2. Opret en ny Dropbox-konto ved at udfylde oplysningerne på denne side. Klik på Log på, hvis du allerede har en Dropbox-konto.
  3. Når du klikker på Køb ny plan, modtager du en rabatkode.
  4. Følg vejledningen for at indløse din kode.

Bemærk!

  • Når du indløser dine 25 % rabat på et nyt Plus-abonnement, skal du indtaste kreditkortoplysninger. Efter prøveperioden på 6 måneder opkræves du automatisk på dit kreditkort.
  • Du kan kun få 25 % rabat på et nyt Plus-abonnement, hvis du ikke allerede har en betalt Dropbox-plan.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor længe gælder kampagnen?

  • De 500 GB ekstra lagerplads gælder i 6 måneder fra den dag, hvor du indløser kampagnen.
    • Denne kampagne indløses ikke automatisk, når du køber din ASUS-enhed.
  • De 25 % rabat på dit Dropbox Plus-abonnement gælder i 1 år (eller i 12 sammenhængende måneder, hvis du tilmelder dig månedlig betaling) fra den dato, hvor kampagnen indløses. 

Hvis jeg har købt flere enheder, som er omfattet af kampagnen, kan jeg så indløse det samme tilbud flere gange?

Nej. Hver enkelt Dropbox-konto kan kun indløse den samme type tilbud én gang.

Kan jeg overføre min kampagneplads til en anden Dropbox-konto?

Nej, kampagnepladsen kan ikke overføres, når den først er blevet indløst.

Kan jeg benytte kampagnen på en istandsat eller brugt enhed?

Nej. Kampagnepladsen gælder kun for den oprindelige køber af den kvalificerede enhed.

Hvorfor er jeg ikke kvalificeret til at indløse kampagnen?

Der kan være en række årsager til, at du ikke er kvalificeret til at indløse kampagnen.

  • Du kan kun indløse den samme type kampagnetilbud én gang
    • Du kan for eksempel ikke indløse ASUS-kampagnen mere end én gang, heller ikke selvom du køber flere kvalificerede ASUS-enheder
  • Dropbox-appen var ikke forudinstalleret på din enhed
  • Du købte din enhed brugt eller istandsat, og den tidligere ejer indløste det kampagnetilbud, der var knyttet til enheden
    • Hver enkelt enhed kan kun optjene kampagneplads én gang
  • Din enhed er muligvis ikke kvalificeret til kampagnetilbuddet på grund af undtagelser i forhold til nogle lande og forhandlere

Vilkår for Dropbox-kampagnen for ASUS-enheder

På de ASUS-computere, hvor Dropbox-programmet er forudinstalleret, er kampagnen tilgængelig for den første bruger, som opfylder kriterierne ovenfor. Kampagnen gælder for en enkelt Dropbox-konto med et privat abonnement, som fra datoen for indløsningen vil få 500 GB ekstra lagerplads i 6 måneder ud over den lagerplads, som Dropbox tilbyder brugere med gratis konti. Kampagnen gælder også, at en enkelt konto med en privat Dropbox-plan får 25 % rabat på købet af en ny Dropbox Plus-plan. Hver enkelt bruger er kun kvalificeret til ét kampagnetilbud af hver type til én enkelt konto. Kampagnen er ikke nødvendigvis tilgængelig for de brugere, der tidligere har indløst et Dropbox-kampagnetilbud i forbindelse med et køb af en enhed fra en anden producent end ASUS. Når kampagneperioden slutter, vil den kampagneplads, som er blevet tilføjet til brugerens Dropbox-tjeneste, automatisk blive fjernet. Brug af Dropbox skal ske ifølge Dropbox' servicebetingelser, politik for beskyttelse af personlige oplysninger og andre vilkår. Kampagnetilbuddet kan ikke benyttes i Cuba, Iran, Kina, Nordkorea, Sudan, Syrien, Krim-regionen eller nogen andre lande, hvor tjenesten er forbudt.

Hjalp denne artikel?

Det er vi kede af at høre.
Fortæl os, hvordan vi kan gøre det bedre:

Tak for din feedback!
Fortæl os, hvordan denne artikel hjalp dig:

Tak for din feedback!

Svar fra community

Andre måder, du kan få hjælp på