Sådan kan du se dine enheder og logge af eksternt

Når du downloader og logger på Dropbox-computerappen eller Dropbox-mobilappen på en computer, telefon eller tablet, bliver den pågældende enhed tilføjet på listen over enheder på sikkerhedssiden i dine kontoindstillinger. (Dette kaldes også for at "forbinde og afbryde forbindelsen til" enheder og konti).

Bemærk! Dette gælder kun, hvis du logger på computer- eller mobilappen. Hvis du logger på dropbox.com, tilføjes enheden ikke på listen over enheder.

Se, hvor mange enheder du kan bruge med din Dropbox-konto afhængigt af din plan.

Se dine enheder

Sådan ser du listen med enheder:

  1. Log på dropbox.com.
  2. Klik på din avatar (profilbillede eller initialer).
  3. Klik på Indstillinger.
  4. Klik på fanen Sikkerhed.

Dine enheder vises under Enheder.

Log af en enhed eksternt

Du kan logge af eksternt på enhver computer, telefon eller tablet på dropbox.com.

Når du logger af din computer eksternt, kan du stadig få adgang til og åbne de Dropbox-filer, der er synkroniseret til computeren. (Dette omfatter de mapper, der er sikkerhedskopieret fra din computer, men det omfatter ikke de filer, der kun er online). De ændringer, du foretager i Dropbox-filerne på den computer, synkroniseres ikke til de andre steder, hvor du bruger Dropbox, før du logger på igen på den enhed.

  • Bemærk! Hvis du mister eller får stjålet en computer, kan Dropbox-brugere med en Plus-, Family-, Professional- eller Business-plan vælge at fjernslette alle deres Dropbox-filer ved at logge af eksternt. (Se instruktionerne nedenfor).

Når du logger af en telefon eller tablet eksternt, kan ingen af dine Dropbox-filer åbnes fra den enhed, før du logger på igen. Det gælder også de filer, du har gjort tilgængelige offline. Det skyldes, at selvom filerne er tilgængelige offline, er de kun tilgængelige i appen, og de er ikke gemt direkte på din telefon eller tablet.

Sådan logger du af en enhed eksternt fra dropbox.com:

  1. Log på dropbox.com.
  2. Klik på din avatar (profilbillede eller initialer).
  3. Klik på Indstillinger.
  4. Klik på fanen Sikkerhed
  5. Dine enheder vises under Enheder.
  6. Klik på papirkurvikonet ud for den enhed, du vil logge af eksternt.
    • Markér afkrydsningsfeltet ud for Slet filer fra den Dropbox, der hører til [kontonavn], næste gang denne computer er online, hvis du også vil fjernslette dine filer fra enheden.
  7. Klik på Afbryd forbindelse.
Hvor nyttig var denne artikel?

Det er vi kede af at høre.
Fortæl os, hvordan vi kan gøre det bedre:

Tak for din feedback!
Fortæl os, hvordan denne artikel hjalp dig:

Tak for din feedback!