Sådan indløser du HP- og Dropbox-kampagnetilbuddet

Opdateret Jan 07, 2025
person icon

Oplysningerne i denne artikel er relevante for brugere med Dropbox Basic.

Hvis du for nylig har købt en personlig computer eller Android-tablet fra HP, kan du være kvalificeret til at få 100 GB ekstra lagerplads i Dropbox. 

 

Denne kampagneplads er ud over de 2 GB gratis lagerplads, der følger med et gratis Dropbox Basic-abonnement. Hvis du ikke er sikker på, hvor meget lagerplads du har tilbage på din Dropbox-konto, kan du få mere at vide om, hvordan du tjekker din Dropbox-lagerplads.

 

Denne artikel forklarer, hvordan du indløser HP- og Dropbox-kampagnetilbuddet og besvarer nogle almindelige spørgsmål om kampagnen.

 

Sådan indløser du HP- og Dropbox-kampagnetilbuddet

Sådan indløser du kampagnetilbuddet:

  1. Klik eller tryk på Dropbox-ikonet på proceslinjen for at installere Dropbox på din kvalificerede HP-computer.
  2. Opret en ny Dropbox-konto ved at udfylde oplysningerne på denne side. Klik på Log på, hvis du allerede har en Dropbox-konto.
  3. Følg trinnene for at indløse pladsen til din konto.

Ofte stillede spørgsmål om HP- og Dropbox-kampagnen

Hvor lang tid løber kampagnen, og kan jeg indløse kampagnepladsen til min nuværende Dropbox-konto?

Svaret på disse spørgsmål afhænger af, hvornår du købte din HP-enhed.

 

Hvis du har købt din HP-enhed den 1. september 2020 eller senere:

  • Lagerplads: 100 GB
  • Varighed: 3 måneder
  • Tilgængelighed: Nye eller eksisterende Dropbox-brugere

Hvis du har købt din HP-enhed efter 23. oktober 2015, men før 1. september 2020:

  • Lagerplads: 25 GB
  • Varighed: 12 måneder
  • Tilgængelighed: Nye eller eksisterende Dropbox-brugere

Hvis du har købt din HP-enhed før den 23. oktober 2015:

  • Lagerplads: 25 GB
  • Varighed: 6 måneder
  • Tilgængelighed: Nye eller eksisterende Dropbox-brugere

Kan jeg overføre min kampagneplads til en anden Dropbox-konto?

Nej, kampagnepladsen kan ikke overføres, når den først er blevet indløst.

Hvorfor er jeg ikke kvalificeret til at indløse kampagnepladsen?

Du vil ikke kunne indløse kampagnetilbuddets lagerplads, hvis:

  • Du allerede har indløst et kampagnetilbud på en HP-enhed. Du kan kun indløse den samme type kampagnetilbud én gang.
    • Du kan for eksempel ikke indløse HP-kampagnen mere end én gang, heller ikke selvom du køber flere kvalificerede HP-enheder.
  • Dropbox-appen var ikke forudinstalleret på din enhed.
  • Du købte din enhed brugt eller istandsat, og den tidligere ejer indløste det kampagnetilbud, der var knyttet til enheden. Hver enkelt enhed kan kun optjene kampagneplads én gang.
  • Din enhed er underlagt undtagelser i forhold til nogle lande og forhandlere.

Derudover gælder nogle HP-kampagner muligvis kun for nye Dropbox-brugere.

Hvad sker der, når mit kampagnetilbud udløber?

Når dit kampagnetilbud udløber, vender din Dropbox-pladsgrænse automatisk tilbage til det, den var før indløsning af kampagnetilbuddet. Hvis du for eksempel har en Basic-konto, vil din grænse vende tilbage til 2 GB plus eventuel plads, som du måtte have optjent gennem henvisninger eller andre bonusordninger.

 

Alt dit indhold vil fortsat være tilgængeligt, også selvom du har overskredet din øvre grænse for plads. Hvis du overskrider din øvre grænse efter udløbet, kan du ikke længere gemme nye billeder, videoklip og dokumenter i Dropbox. For at få mere plads kan du opgradere til Dropbox Plus eller læse om, hvordan du får mere lagerplads på din Dropbox-konto.

Vilkår for Dropbox' kampagne til HP-enheder

På de HP-computere og -tablets, hvor Dropbox-programmet er forudinstalleret, er kampagnen tilgængelig for den første bruger, som (a) opfylder kriterierne for berettigelse og (b) gennemfører indløsningstrinnene.

Kampagnen er for en enkelt privat Dropbox-konto, som i en fastsat periode vil modtage yderligere lagerplads ud over de 2 GB gratis lagerplads, som Dropbox tilbyder brugere med gratis konto. Hver enkelt bruger er kun berettiget til ét kampagnetilbud af denne type til én enkelt konto.

Kampagnen er muligvis ikke tilgængelig for de brugere, som tidligere har modtaget et Dropbox-kampagnetilbud gennem køb af en anden enhed end HP. Når kampagneperioden slutter, vil den kampagneplads, som er blevet tilføjet til brugerens Dropbox-tjeneste, automatisk blive fjernet.

Brug af Dropbox skal ske i henhold til Dropbox' servicebetingelser, politik for beskyttelse af personlige oplysninger og andre vilkår. Kampagnetilbuddet kan ikke benyttes i Cuba, Iran, Kina, Nordkorea, Sudan, Syrien, Krim-regionen eller nogen andre lande, hvor tjenesten er forbudt.

Hjalp denne artikel?

Let us know how why it didn't help:

Thanks for letting us know!

Tak for din feedback!

Andre måder, du kan få hjælp på