Hvem kan se tingene i min Dropbox-konto?
Alle de filer, du gemmer i Dropbox, er private. Andre personer kan ikke se og åbne disse filer, medmindre du aktivt deler links til filer eller deler mapper med andre.
I lighed med de fleste større onlinetjenester har Dropbox' personale en sjælden gang brug for adgang til brugernes filindhold, (1) når det er lovpligtigt, (2) når det er nødvendigt for at sikre, at vores systemer og funktioner virker, som de skal (f.eks. undersøge problemer med ydeevnen, sikre, at vores søgefunktioner viser relevante resultater, udvikle billedsøgningsfunktioner eller gøre forslag til indhold mere præcise) eller (3) håndhæve vores Servicebetingelser og Politik for acceptabel brug. Kun et lille antal personer har adgang til brugernes filindhold. Vi har en streng politik og tekniske værktøjer til adgangskontrol, der forhindrer adgang, bortset fra i de nævnte sjældne tilfælde. Derudover benytter vi en række fysiske og elektroniske sikkerhedsforanstaltninger til at beskytte brugeroplysninger mod uautoriseret adgang.
Bemærk! Hvis du er medlem af et Dropbox-team, kan administratoren bruge funktionen “Log på som bruger” til at få adgang til filerne på din teamkonto. Administratoren kan også se det navn og den e-mailadresse, der er tilknyttet din forbundne private konto. Administratoren kan dog ikke få adgang til filerne på den forbundne private konto.