Er det sikkert at bruge Dropbox?

Hos Dropbox arbejder vi altid på at beskytte dine data bedst muligt. Vores sikkerhedsteam bruger de bedste værktøjer og udviklingsprincipper til at udvikle og vedligeholde Dropbox. Vi har implementeret flere niveauer af sikkerhed for at beskytte og sikkerhedskopiere dine filer.

Du kan også selv være med til at forbedre sikkerheden ved at bruge totrinsbekræftelse, som kræver, at brugerne indtaster en ekstra sikkerhedskode, når de logger på.

Andre Dropbox-brugere kan ikke se dine filer i Dropbox, medmindre du deler links til filer eller deler mapper. Som de fleste andre onlinetjenester har vi et lille antal medarbejdere, der skal kunne få adgang til brugerdata af de årsager, som fremgår af vores politik for beskyttelse af personlige oplysninger (f.eks. når de er juridisk forpligtede hertil). Men det er en undtagelse, ikke reglen. Vi har en streng politik og tekniske værktøjer til adgangskontrol, der forbyder medarbejdere adgang, bortset fra i de nævnte sjældne tilfælde. Derudover benytter vi en række fysiske og logiske sikkerhedsforanstaltninger til at beskytte brugeroplysninger mod uautoriseret adgang.

Bruger du ikke Dropbox endnu? Se, hvordan Dropbox' sikkerhed i skyen beskytter dig.

Få flere oplysninger

  • Inaktive Dropbox-filer er krypteret med 256-bit AES (Advanced Encryption Standard)
  • Dropbox bruger SSL (Secure Sockets Layer)/TLS (Transport Layer Security) til at beskytte data under overførslen mellem Dropbox-apps og vores servere
  • SSL/TSL opretter en sikker tunnel, der er beskyttet med 128-bit eller højere AES-kryptering (Advanced Encryption Standard)
  • Dropbox-programmer og Dropbox-infrastrukturen testes regelmæssigt med hensyn til sikkerhedshuller og opdateres for at øge sikkerheden og beskytte mod angreb
  • Totrinsbekræftelse giver et ekstra sikkerhedslag ved logon
  • Hvis du bruger totrinsbekræftelse, kan du vælge at modtage sikkerhedskoder via sms eller via en TOTP-app (Time-Based One-Time Password), f.eks. dem, der er anført her
  • Offentlige filer kan kun ses af de personer, der har et link til filerne

Dropbox har flere beskyttelseslag, herunder sikker dataoverførsel, kryptering, netværkskonfiguration og kontrolfunktioner på program- og brugerniveau, som er fordelt på tværs af en skalerbar og sikker infrastruktur.

Adgang via apps fra tredjeparter

Visse apps fra tredjeparter med Dropbox-integration vil bede om tilladelse til at få adgang til din Dropbox. For at give adgang skal du logge på din Dropbox-konto og trykke på knappen Godkend, når du bliver bedt om det. Du kan gå til afsnittet Forbundne apps i dine kontoindstillinger for at gennemgå de apps, du har givet tilladelse til, og du kan tilbagekalde adgang efter eget skøn.

Er Dropbox nyt for dig?

Uanset om du ikke har brugt Dropbox før, eller du blot har brug for at få opfrisket din viden, kan du få mest muligt ud af din Dropbox-konto med vores selvstudier eller virtuelle kurser med instruktør . 

Hvor nyttig var denne artikel?

Det er vi kede af at høre.
Fortæl os, hvordan vi kan gøre det bedre:

Tak for din feedback!
Fortæl os, hvordan denne artikel hjalp dig:

Tak for din feedback!