Sådan aktiverer du totrinsbekræftelse

Totrinsbekræftelse (godkendelse med to faktorer eller 2FA) er en stærkt anbefalet sikkerhedsfunktion, der kan give din Dropbox-konto et ekstra lag beskyttelse. Når totrinsbekræftelse er aktiveret, kræver Dropbox en sekscifret sikkerhedskode ud over din adgangskode, hver gang du logger på din konto eller forbinder en ny computer, telefon eller tablet. 

Tototrinsbekræftelse kræver, at du har en mobilenhed, der kan modtage sms'er, eller som kører en kompatibel godkenderapp.

Bruger du allerede totrinsbekræftelse, og er blevet låst ude? Få mere at vide om, hvordan du får adgang til din konto igen.

Afsnit i artiklen:

Sådan aktiverer du totrinsbekræftelse

  1. Log på dropbox.com.
  2. Klik på din avatar.
  3. Vælg Indstillinger.
  4. Vælg fanen Sikkerhed.
  5. Vælg Til for Totrinsbekræftelse.
    • Hvis Administreret med enkeltlogon vises under fanen Sikkerhed, bruger dit team enkeltlogon (SSO). Det betyder, at du muligvis ikke kan bruge totrinsbekræftelse med Dropbox. Kontakt din administrator for at få mere at vide.
  6. Klik på Kom i gang.
  7. Indtast din adgangskode igen. 
  8. Vælg, om du vil modtage din sikkerhedskode i en sms eller i mobilappen.

Sms*

Hvis du vælger at modtage dine sikkerhedskoder på sms, skal du have en telefon, der kan modtage sms'er (operatørtakster kan være gældende). Der sendes en sms med en sikkerhedskode til din telefon, hver gang du logger på Dropbox.

Sådan modtager du din kode via sms:

  1. Vælg Brug sms under opsætningen af totrinsbekræftelse.
  2. Indtast det telefonnummer, du vil modtage sms'er på.
  3. Klik på Næste.
  4. Du får tilsendt en sikkerhedskode via sms. Indtast denne kode i feltet på dropbox.com.
  5. Klik på Næste.

*Fra og med den 9. marts 2023 understøttes det ikke at oprette nye enheder til at modtage sikkerhedskoder via sms for landekode +92.

Mobilapp

Hvis du har valgt at modtage dine sikkerhedskoder via en godkenderapp, skal du først downloade sådan en app. Godkenderappen skal generere en unik og tidsbegrænset sikkerhedskode. De fleste godkenderapps kan generere sikkerhedskoder, selvom mobiltjenesten/datatjenesten ikke er tilgængelig. Det er nyttigt, når du rejser eller befinder dig et sted, hvor dækningen er upålidelig. Alle apps, der understøtter TOTP-protokollen (Time-based One-Time Password), burde fungere, inklusive følgende:

Hvis du bruger en godkenderapp til at hente dine bekræftelseskoder, skal du tilføje et primært og et sekundært alternativt telefonnummer.

Sådan modtager du din kode via en mobilapp: 

  1. Vælg Brug en mobilapp under opsætningen af totrinsbekræftelse.
  2. Vælg mellem følgende muligheder:
    • Scan stregkoden (hvis appen understøtter det): Åbn din valgte app, og tilføj en ny konto. Du kan måske bruge telefonens kamera til at scanne stregkoden på dropbox.com.
    • Indtast din hemmelige nøgle manuelt: Du får en hemmelig nøgle på dropbox.com, som du kan indtaste i appen. Brug fremgangsmåden i appen til at oprette en ny konto med en hemmelig nøgle.
  3. Klik på Næste.
  4. Når godkenderappen er konfigureret, skal du indtaste sikkerhedskoden, som genereres i appen, for at bekræfte opsætningen og aktivere totrinsbekræftelse.
  5. Klik på Næste.

Bemærk! Hvis du bruger en Unix- eller Linux-skal, kan du sikkert generere en sikkerhedskode via kommandolinjen på din computer ved hjælp af OATH-værktøjet.

Sådan ændrer du dit telefonnummer til totrinsbekræftelse

  1. Log på dropbox.com i en webbrowser.
  2. Klik på avataren øverst på en side.
  3. Klik på Indstillinger.
  4. Vælg fanen Sikkerhed.
  5. Klik på Rediger ud for dit telefonnummer. 
    • Du bliver bedt om at indtaste din adgangskode for at fortsætte

Sådan tilføjer du en alternativ metode til totrinsbekræftelse

Når du har slået totrinsbekræftelse til, bør du overveje at tilføje et alternativt telefonnummer, der også kan modtage sms'er. Hvis du skulle miste din primære telefon, eller du ikke kan bruge din godkenderapp, kan du i stedet modtage en sikkerhedskode på dit alternative telefonnummer.

  1. Log på dropbox.com.
  2. Klik på din avatar.
  3. Vælg Indstillinger.
  4. Vælg fanen Sikkerhed.
  5. Klik på Tilføj ud for Alternativ metode under Totrinsbekræftelse.
  6. Indtast din adgangskode.
  7. Indtast telefonnummeret til din alternative enhed.

Sådan bruger du en reservekode til totrinsbekræftelse

Når du aktiverer totrinsbekræftelse, modtager du 10 reservekoder. Hver 8-cifrede kode kan bruges én gang til at få adgang til din Dropbox-konto, hvis der skulle opstå en nødsituation. 

Sådan finder du dine reservekoder:

  1. Log på dropbox.com.
  2. Klik på din avatar.
  3. Vælg Indstillinger.
  4. Vælg fanen Sikkerhed.
  5. Klik på Vis ud for Gendannelseskoder under Totrinsbekræftelse.
  6. Indtast din adgangskode.
  7. Brug eller gem den kode, der vises.

Sådan bruger du en reservekode:

  1. Log på dropbox.com.
  2. Klik på Har du problemer med at få en kode?
  3. Klik på Indtast nødsikkerhedskode.
  4. Indtast en af dine reservekoder.
  5. Klik på Send.

Bemærk!

  • Når du indtaster reservekoden, skal du være omhyggelig med at angive koden korrekt. Tallet "1" kan se ud som et "L", og et "0" (nul) kan ligne bogstavet "O" osv.
  • Hvis du har brugt din sidste reservekode, bliver du bedt om at oprette nye reservekoder.
  • Vi anbefaler også, at du skifter adgangskode, hvis du har mistet din telefon.

Sådan bruger du en sikkerhedsnøgle til totrinsbekræftelse

Du kan bruge en sikkerhedsnøgle til totrinsbekræftelse i stedet for en 6-cifret sikkerhedskode. En sikkerhedsnøgle er en lille USB-, Bluetooth- eller NFC-enhed (Near Field Communication), som følger en af de åbne standarder:

  • "FIDO Universal 2nd Factor (U2F)"
  • "Web Authentication (WebAuthn)", som også kaldes "FIDO2"

 Til forskel fra bekræftelse via sms eller en mobilapp, kræver en sikkerhedsnøgle et separat batteri eller en netværksforbindelse. Det vigtigste er, at sikkerhedsnøglerne bruger godkendt kommunikation til at forsvare dig mod phishing-angreb.

Indstil en sikkerhedsnøgle til din Dropbox-konto:

  1. Log på dropbox.com.
  2. Klik på din avatar.
  3. Vælg Indstillinger.
  4. Vælg fanen Sikkerhed.
  5. Klik på Tilføj ud for Sikkerhedsnøgler under Totrinsbekræftelse. Hvis sektionen ikke vises, skal du følge instruktionerne til aktivering af totrinsbekræftelse, inden du fortsætter.
  6. Indtast din adgangskode
  7. Indsæt sikkerhedsnøglen i en USB-port, og klik derefter på Start opsætning.

Hvor kan jeg bruge min sikkerhedsnøgle?

Når du har en sikkerhedsnøgle, kan du både aktivere den til din private og din arbejdsrelaterede Dropbox-konto. Du kan også bruge den med andre tjenester, der understøtter U2F, f.eks. Google-apps.

I øjeblikket understøttes sikkerhedsnøgler kun af visse enheder og browsere, så du skal først indstille totrinsbekræftelse for din Dropbox-konto og vælge at modtage koder via sms eller en mobilapp. Det sikrer, at du har en alternativ metode, hvis en enhed ikke understøtter din sikkerhedsnøgle.

Dropbox understøtter kun brug af en sikkerhedsnøgle, når du logger på dropbox.com med webbrowserne Chrome og Firefox. Du kan i øjeblikket ikke bruge en sikkerhedsnøgle til at logge på Dropbox på en computer eller Dropbox-mobilappen. Du kan dog stadig benytte totrinsbekræftelse via sms eller mobilapp, selvom du bruger en platform eller en enhed, der ikke understøtter U2F eller WebAuthn, eller du ikke har din sikkerhedsnøgle ved hånden.

Brug en sikkerhedsnøgle
Bemærk! Der kan være forskellige instruktioner til aktivering af forskellige sikkerhedsnøgler. Din nøgle kan kræve, at du trykker på en knap for at aktivere registreringen. Hvis du har problemer med at registrere din sikkerhedsnøgle, skal du undersøge, om sikkerhedsnøglen understøtter U2F eller WebAuthn. Du kan også se producentens instruktioner til din enhed.
Hvor nyttig var denne artikel?

Det er vi kede af at høre.
Fortæl os, hvordan vi kan gøre det bedre:

Tak for din feedback!
Fortæl os, hvordan denne artikel hjalp dig:

Tak for din feedback!