Dropbox-systemudvidelsen installeres automatisk, når du installerer Dropbox-computerappen. Udvidelsen gør det muligt at åbne kun online-filer fra Stifinder/Finder eller fra tredjepartsprogrammer.
Bemærk!
- Disse oplysninger gælder udelukkende brugere af Windows og macOS 10.15 eller ældre versioner.
- Installation af Dropbox-systemudvidelsen er ikke mulig på macOS 11 eller nyere.
- Hvis du har problemer med at åbne filer, som kun er online, på macOS 12.3 og nyere versioner, kan du åbne dem direkte i Finder.
- Hvis du er medlem af et Dropbox business-team, kan en administrator fra dit team begrænse din mulighed for at installere eller fjerne systemudvidelsen.
Manuel installation af Dropbox-systemudvidelsen
Denne Dropbox-systemudvidelse bliver automatisk installeret, når du installerer Dropbox-computerappen, men visse systemtilladelser vil sommetider blokere den. Hvis det sker, skal du følge nedenstående instruktioner for at installere Dropbox-systemudvidelsen manuelt.
- På Windows skal du fjerne og geninstallere Dropbox-computerappen. Kontakt support, hvis systemudvidelsen ikke bliver installeret.
- På Mac skal du opdatere dine systemindstillinger for at give den blokerede systemudvidelse tilladelse.
Bemærk! Manuel installation af Dropbox-systemudvidelsen er ikke mulig på macOS 11 og nyere versioner.
Sådan fjerner du Dropbox-systemudvidelsen
Hvis du vil fjerne systemudvidelsen:
- Log på dropbox.com.
- Klik på din avatar (profilbillede eller initialer) i øverste højre hjørne.
- Klik på Indstillinger.
- Klik på fanen Generelt.
- Slå Dropbox-systemudvidelsen fra.
Administratorer: Sådan fjerner du systemudvidelsen fra dit teams computere
Som administrator kan du fjerne Dropbox-systemudvidelsen fra dit teams computere. Det kan du gøre ved at gå til Dropbox-systemudvidelsessiden i administratorpanelet, afmærke felterne og klikke på Fjern.
Når systemudvidelsen er fjernet, vil teammedlemmerne stadig kunne bruge Dropbox-mappen i Stifinder/Finder, men alle deres kun online-filer vil blive tilgængelige offline, og udvidelsen vil både blive deaktiveret for deres teamkonto og for alle de forbundne private konti, de muligvis har.
Bemærk: Når kun online-filer bliver tilgængelige offline, bevirker det, at filer vil blive downloadet direkte til et teammedlems computer.
Er Dropbox-systemudvidelsen sikker?
Dropbox-systemudvidelsen er sikker og bruges udelukkende til administration af kun online-filer. Den ligner andre drivere og systemudvidelser, du installerer til hardware eller software, f.eks. printere, harddiske og skrivebordsprogrammer.
Få flere oplysninger om, hvordan Dropbox beskytter dine filer.