Når du har inviteret brugere til dit Dropbox Business-team, kan de tilmelde sig teamet. De kan enten overføre en eksisterende konto til en Dropbox Business-konto eller oprette en ny konto ved hjælp af deres arbejdsmailadresse.
Hvis de vælger at overføre en eksisterende konto, får de mulighed for at flette deres eksisterende filer til Dropbox Business-kontoen eller oprette en ny Dropbox Basic-konto for disse filer.
Nye medlemmer vil automatisk have adgang til indhold i teamområdet og enhver mappe, der deles direkte med dem.
Hvad nu, hvis medlemmet har et betalt abonnement?
Hvis et medlem, der tilmelder sig et team, har et betalt Dropbox-abonnement, modtager vedkommende en forholdsmæssig refusion for den ubenyttede periode på det kort, der oprindeligt blev brugt til at betale for tjenesten.