Med Dropbox Business har dit team et arbejdsområde, der fungerer på samme måde som et delt drev. Du kan hurtigt forenkle dit teams arbejdsprocesser ved at organisere mapper og grupper for at optimere administrationen af filer.
I denne sektion gennemgår vi de forskellige typer mapper, som administratorer kan oprette i teamområdet, og vi ser på, hvordan du kan angive indstillinger for hele teamet.
Hvis du er administrator for et Dropbox Business-team med mere end 250 teammedlemmer, kan du se kom i gang-vejledningen til store teams.
Dropbox Business fungerer bedst, når strukturen i teamområdet afspejler strukturen i organisationen. Inden administratorer inviterer kolleger til teamet, vil de som regel oprette den mappestruktur og de brugergrupper, de planlægger at tildele til mapperne. Lad os se nærmere på teammapper og brugergrupper, så du kan komme i gang.
En brugergruppe er lige præcis det, navnet antyder: En gruppe af kolleger, der har brug for at få adgang til de samme oplysninger, uanset om de er på forskellige teams, i forskellige afdelinger eller arbejder på forskellige projekter. Du kan bruge disse grupper til at give adgang til teammapper.
Det er kun Dropbox Business-administratorer, der kan oprette en virksomhedsadministreret gruppe.
1. Log på dropbox.com med dit administratorlogon.
2. Klik på Administratorpanel i venstre sidepanel.
3. Klik på Grupper i venstre sidepanel.
4. Klik på Opret gruppe.
5. Skriv et navn til gruppen.
– Dette navn kan ses af alle teammedlemmer. Som gruppeadministrator kan du når som helst ændre gruppens navn.
6. Vælg, om gruppen skal administreres af virksomheden eller af en bruger.
7. Klik på Opret gruppe.
Det er kun administratorer, der kan tilføje medlemmer til en virksomhedsadministreret gruppe. Teammedlemmer kan ikke anmode om medlemskab af en virksomhedsadministreret gruppe.
1. Log på dropbox.com med dit administratorlogon.
2. Klik på Administratorpanel i venstre sidepanel.
3. Klik på Grupper i venstre sidepanel.
4. Vælg navnet på den gruppe, du vil føje medlemmer til.
5. Klik på Tilføj medlemmer.
6. Skriv navnet på den person, du vil invitere, og klik på Tilføj medlemmer.
Se, hvordan du tilføjer og fjerner gruppemedlemmer.
Du kan betragte en teammappe som et fælles sted, hvor teamet kan dele indhold. Når du tilføjer en fil i en teammappe, bliver den automatisk tilgængelig for alle medlemmer af den gruppe, der har adgang til teammappen. Det er kun administratorer, der kan oprette og administrere teammapper. Administratorer kan også invitere andre uden for gruppen til at se eller redigere specifikke filer og mapper i en teammappe.
Alle kan oprette ekstra delte mapper, så dine kolleger får mulighed for at samarbejde med et udsnit af personer.
I indholdsstyringen kan du organisere mappestrukturen i dit nye teamområde. I indholdsstyringen kan teamadministratorer også administrere medlemskabet for delt indhold.
1. Log på dropbox.com med din administratorkonto.
2. Klik på Administratorpanel i venstre sidepanel.
3. Klik på Indhold i venstre sidepanel.
4. Klik på Ny mappe.
5. Vælg, om alle på teamet skal have adgang til mappen, eller om det kun er bestemte grupper eller medlemmer, der skal have adgang til den.
6. Vælg, om medlemmer skal have adgangen Kan redigere eller Kan se til indholdet af mappen.
– Kan redigere: Medlemmer kan se, redigere og administrere adgangen til indholdet af mappen.
– Kan se: Medlemmer kan kun se (og downloade) indholdet af mappen.
7. Klik på Opret.
Bemærk! Som standard har alle, der har tilladelse til at redigere en mappe, også tilladelse til at redigere alle undermapperne i denne mappe. Hvis medlemmerne af en gruppe f.eks. kan redigere mappen “Design”, kan de også redigere de mapper, der findes i mappen “Design”, medmindre du har begrænset deres adgang til en mappe.
Overvej at oprette en mappestruktur til at starte med ved at tilføje teammapper for afdelinger som Regnskab, Salg og Marketing. Når du har tildelt en teammappe til en gruppe, vises den automatisk i medlemmernes Dropbox-konti.