Din Dropbox-lagerplads beregnes ud fra den plads, der bruges af alt indholdet på din Dropbox-konto. Afhængigt af din Dropbox-plan har du en bestemt pladskvote på din konto. Når du når kvotens grænse, stopper synkroniseringen, og du kan ikke tilføje eller foretage ændringer af filer i din Dropbox-konto.
Den plads, der bruges af din konto, omfatter:
Følgende typer filer er ikke inkluderet i beregningen af din plads:
Hvor meget plads har jeg i min private Dropbox-konto?
Sådan ser du, hvor meget plads du har brugt i din private Dropbox-konto:
- Log på dropbox.com.
- Klik på din avatar.
- Klik på Indstillinger.
- Klik på Plan.
- Se på bjælken under Dropbox-plads. Den viser kombinationen af almindelige filer og delte filer på din konto.
- Almindelige filer: Summen af den plads, der bruges af filer og mapper, som ikke er delt, på din konto
- Delte filer: Summen af den plads, der bruges af delte mapper, som findes på din konto
Bemærk! Delte mapper, som du ikke har tilføjet til din konto, er ikke inkluderet.
Hvor meget plads har jeg på mit teams Dropbox-konto?
Sådan ser du, hvor meget plads der er brugt på dit teams Dropbox-konto:
- Log på dropbox.com.
- Klik på din avatar.
- Klik på Indstillinger.
- Klik på Plan.
- Se på bjælken under Dropbox-plads. Den viser kombinationen af almindelige filer og delte filer på din konto.
- Almindelige filer: Summen af den plads, der bruges af alle teammedlemmers filer og mapper, som ikke er delt
- Delte filer: Summen af den plads, der bruges af teamindhold og delte mapper, som teammedlemmer har adgang til
Bemærk!
- Delte mapper tæller én gang for hele teamet.
- Delte mapper, der ejes af en konto uden for dit team, medregnes.
- Delte mapper, som kan tilføjes til et teammedlems konto igen, medregnes.
- Denne beregning opdateres med ca. 6-8 timers mellemrum.
- Teamberegninger inkluderer indholdet af deaktiverede Dropbox-konti, hvis de ikke er blevet overført eller slettet permanent, eller hvis de indgår i teamversionshistorikken.
Begrænsning af medlemsplads
Hvis pladsbegrænsninger for medlemmer er aktiveret, vises både pladsen på din teammedlemskonto og for hele Dropbox Business-teamet på kontoplansiden.
Hvordan ser jeg, hvor meget plads et teammedlem bruger?
Sådan ser du et teammedlems pladsforbrug:
- Log på dropbox.com med dit administratorlogon.
- Klik på Administratorpanelet.
- Klik på Medlemmer.
- I kolonnen Forbrug kan du se den plads, der er brugt af de enkelte teammedlemmer.
Denne beregning omfatter:
- Filer og mapper, der ikke er delt
- Delte mapper, der ejes af teammedlemmet
- Delte mapper, der ejes af Dropbox-konti uden for Dropbox Business-teamet
Beregningen omfatter ikke:
- Teammapper
- Delte mapper, der ejes af andre medlemmer af teamet
- Delte mapper, som igen kan tilføjes til teammedlemmets konto
Bemærk! Beregningen opdateres med ca. 6-8 timers mellemrum. Du kan se en aktuel beregning for et teammedlem ved at klikke på medlemmets navn. Du kan se medlemmets pladsforbrug på vedkommendes medlemsside.