Oversigt over selektiv synkronisering: Stop synkronisering af mapper på dit skrivebord

Opdateret Feb 13, 2024
person icon

Funktionen er tilgængelig for alle Dropbox-brugere – også brugere med den gratis Basic-plan.

Hvad er selektiv synkronisering?

Selektiv synkronisering er en funktion i Dropbox-computerappen, som du kan bruge til at vælge de Dropbox-mapper, der skal fjernes fra din harddisk, så du sparer plads på computeren. De mapper, du vælger at fjerne fra din harddisk, vil stadig være gemt på din konto på dropbox.com.

highlight icon

Bemærk! Du kan ikke fjerne filer enkeltvis med selektiv synkronisering – kun mapper og de filer og mapper, der er i dem.

Hvordan fungerer selektiv synkronisering?

Selektiv synkronisering giver dig mulighed for at vælge, hvilke mapper du vil gemme på din computers harddisk, blandt alle de mapper, du opbevarer på din Dropbox-konto.

  • Hvis du markerer en mappe, gemmes mappen og mappens filer og mapper på din harddisk. 
  • Hvis du fjerner markeringen af en mappe, fjernes mappen og mappens filer og mapper fra din harddisk og opbevares kun på dropbox.com.
highlight icon

Bemærk! De præferencer, du vælger for selektiv synkronisering, er forskellige for hver computer, og de påvirker ikke andre computere, du bruger Dropbox på.

Hvem kan bruge selektiv synkronisering?

Funktionen er tilgængelig for alle Dropbox-brugere – også brugere med den gratis Basic-plan.

Hvis du er medlem af en Dropbox-teamkonto, og hvis du vil administrere indstillingerne for selektiv synkronisering på din computer, skal du læse denne artikel. Hvis du er administrator for en Dropbox-teamkonto, kan du se, hvordan du administrerer standardindstillingerne for selektiv synkronisering for teamet.

Sådan bruger du selektiv synkronisering

Bemærk! Hvis du vil bruge selektiv synkronisering, skal du have Dropbox computerappen installeret på din enhed.

Sådan vælger du, hvilke Dropbox-mapper du vil gemme på eller fjerne fra computerens harddisk:

  1. Åbn dine præferencer i Dropbox-computerappen.
  2. Klik på Dropbox-ikonet på proceslinjen.
  3. Klik på din avatar (profilbillede eller initialer) i øverste højre hjørne.
  4. Klik på Præferencer.
  5. Klik på fanen Synkronisering.
  6. Klik på Vælg mapper under Selektiv synkronisering (Windows).
  7. Markér afkrydsningsfeltet for de mapper, du vil gemme på din harddisk. Fjern markeringen af de mapper, du vil fjerne.
  8. Klik på Opdater.
  1. Åbn dine præferencer i Dropbox-computerappen.
  2. Klik på Dropbox-ikonet på menulinjen øverst til højre på skærmen.
  3. Klik på din avatar (profilbillede eller initialer) i øverste højre hjørne.
  4. Klik på Præferencer.
  5. Klik på fanen Synkronisering.
  6. Klik på Vælg mapper under Vælg de mapper, du vil synkronisere til denne Mac.
  7. Markér afkrydsningsfeltet for de mapper, du vil gemme på din harddisk. Fjern markeringen af de mapper, du vil fjerne.
  8. Klik på Opdater.
  1. Klik på det lille Dropbox-ikon, der som regel vises på en linje øverst eller nederst på skærmen.
  2. Klik på din avatar (profilbillede eller initialer) i øverste højre hjørne. 
  3. Klik på Præferencer.
  4. Klik på fanen Synkronisering.
  5. Markér afkrydsningsfeltet for de mapper, du vil gemme på din harddisk. Fjern markeringen af de mapper, du vil fjerne.
  6. Klik på Opdater.

Ofte stillede spørgsmål om selektiv synkronisering

Hvad er forskellen mellem selektiv synkronisering og Kun online?

Når dine filer og mapper kun findes online sparer du plads på harddisken. Disse filer og mapper vil stadig være synlige fra din computer, men gemmes på din Dropbox-konto online.

Ud fra den måde, du bruger bestemte filer og mapper på, kan de automatisk blive indstillet til Kun online.

Hvad er forskellen mellem selektiv synkronisering og at ignorere en fil?

Selektiv synkronisering giver dig mulighed for at vælge, hvilke mapper på din Dropbox-konto du vil gemme på din computers harddisk. Hvis du indstiller en fil eller mappe til at blive ignoreret af Dropbox, medregnes den ikke i din lagerplads.

Få mere at vide om, hvordan du angiver, at en Dropbox-fil eller -mappe skal ignoreres

Hjalp denne artikel?

Det er vi kede af at høre.
Fortæl os, hvordan vi kan gøre det bedre:

Tak for din feedback!
Fortæl os, hvordan denne artikel hjalp dig:

Tak for din feedback!

Andre måder, du kan få hjælp på