Dropbox og Medion-tilbud (100 GB): Supplerende vilkår og betingelser
Medion har indgået et samarbejde med Dropbox om at give dig 100 GB ekstra Dropbox-lagerplads i 90 dage uden betaling ("tilbuddet"). Før du gør krav på din plads, bør du forstå de vilkår og betingelser, der gælder for denne kampagne ("Tilbudsvilkår"). Tilbudsvilkårene er i tillæg til Dropbox' standardvilkår og -betingelser, politikken for acceptabel brug og persondatapolitikken (vores "standardvilkår"), der regulerer din brug af Dropbox-tjenesterne. Når du indløser tilbuddet, accepterer du disse vilkår i tillæg til vores standardvilkår. Eventuelle begreber, der ikke er defineret heri, har den betydning, der er angivet i vores standardvilkår.
Berettigelse til tilbuddet
Dette tilbud er åbent for nye Dropbox-brugere, der køber og registrerer en ny og kvalificeret Medion-enhed. Tilbuddet kan kun indløses én gang pr. enhed. Tilbuddet kan ikke indløses for en renoveret, brugt eller slettet og gendannet enhed og kan ikke kombineres med andre tilbud. Tilbuddet er dit personlige tilbud og kan ikke overdrages. Tilbuddet er ikke tilgængeligt i Cuba, Iran, Nordkorea, Krim-regionen inklusive Sevastopol, Rusland, Hviderusland, folkerepublikkerne Donetsk og Luhansk og Syrien eller andre lande, hvor Dropbox-tjenesten ikke er tilgængelig, begrænset ved lov eller underlagt skat.
Tildeling af 100 GB plads
Kampagnepladsen på 100 GB er et supplement til basiskvoten på 2 GB, der tildeles til hver Dropbox-bruger, samt anden plads, som du har optjent ved at henvise venner, gennemføre Sådan kommer du i gang eller ved at udføre andre angivne handlinger (under et din "permanente kvote"). Når kampagneperioden på 90 dage udløber, ændres din tildelte plads tilbage til din permanente kvote.
Når tilbuddet udløber efter 90 dage
Hvis de data, du opbevarer i Dropbox, når kampagneperioden er slut, overstiger din permanente kvote, kan du ikke længere føje filer til din Dropbox, og dine enheder synkroniseres ikke længere. Det kan du når som helst ændre på ved at slette filer i din Dropbox på nettet, indtil din brugte lagerplads er under din permanente kvote, eller ved at opgradere. Hvis du opgraderer, tildeles du mere plads og får adgang til avancerede funktioner.
Hvis du vælger ikke at opgradere, sender vi en e-mail til dig på den e-mailadresse, der er knyttet til din konto, og vi beder dig slette eller flytte dine filer for at bringe pladsforbruget på din konto inden for din permanente kvote. Hvis du ikke gør dette inden for en rimelig tid, efter at vi har sendt e-mailen med denne meddelelse (mindst 60 dage), forbeholder Dropbox sig retten til at suspendere eller slette hele din konto og alle dine gemte data permanent, herunder data der er inden for din permanente kvote.
Softwareinstallation
Ved at oprette en ny Dropbox-konto eller logge på din eksisterende Dropbox-konto accepterer du at få Dropbox-klienten installeret på din enhed, herunder en genvej på dit skrivebord. Dropbox-installationen foregår i baggrunden, og den tid, det tager, kan variere afhængigt af hastigheden på din internetforbindelse. Du er ansvarlig for eventuelle gebyrer for internetbrug i forbindelse med download af Dropbox-klienten.