Oversigt over Dropbox Transfer-planen

Dropbox Transfer-planen er i øjeblikket kun tilgængelig for en begrænset målgruppe.

Dropbox Transfer-planen er et betalt abonnement med 2 GB lagerplads, der kombinerer betalte Dropbox Transfer-muligheder med funktionerne i en Dropbox Basic-plan.

Med en Transfer-plan kan du:

  • Sende overførsler med en størrelse på op til 100 GB
  • Indstille overførselsdatoen på overførsler til op til et år efter
  • Indstille adgangskoder for overførsler
  • Tilpasse overførsler med et logo eller en baggrund
  • Se, hvem der har set eller downloadet overførsler
  • Se alle aktive overførsler plus de overførsler, der er udløbet inden for de seneste 180 dage
  • Oprette overførsler på en iOS-enhed

Brug af Dropbox Transfer

Dropbox Transfer er en nem metode til at sende filer, du ikke har behov for at samarbejde om. Du kan oprette overførsler fra dropbox.com, Dropbox-computerappen og Dropbox-mobilappen til iOS. Når du sender en overførsel, får modtageren et link med dit navn, navnet på overførslen, en liste med filnavne og -størrelser og overførslens udløbsdato. Modtageren behøver ikke at have en Dropbox-konto for at kunne modtage eller downloade en overførsel.

Få mere at vide om Dropbox Transfer.

Administrer afregning af Transfer-plan

Du kan bruge afregningssiden i dine kontoindstillinger for at opdatere din betalingsmetode med et andet kreditkort eller en PayPal-konto, ændre betalingsfrekvensen fra månedlig til årlig og se fakturaer og kvitteringer fra din afregningshistorik.

Sådan administrerer du afregning og betalinger:

  1. Log på dropbox.com.
  2. Klik på din avatar (profilbillede eller initialer) i øverste højre hjørne.
  3. Klik på Indstillinger.
  4. Klik på Fakturering.

Opsig et abonnement på Dropbox Transfer

Du kan når som helst opsige dit Dropbox Transfer-abonnement. Opsigelsen træder i kraft, når din indeværende afregningsperiode er slut.

Når abonnementet slutter:

  • Din konto nedgraderes til en gratis Dropbox Basic-plan. 
  • Du har fortsat adgang til alle dine filer og mapper samt alt det indhold, der er delt med dig. 
  • Du kan stadig gendanne slettede filer og gendanne tidligere versioner af filer fra de seneste 30 dage.
  • Dine eksisterende overførsler er uændrede, herunder adgangskoder og udløbsdatoer.
  • Du får ikke længere besked, når dine overførsler downloades.
  • Du kan ikke længere se udløbne overførsler.
  • Du kan ikke se statistik over visninger og downloads for dine overførsler.
  • Du kan ikke længere oprette overførsler på en iOS-enhed.
  • Logo og baggrunde fjernes fra dine overførsler.
  • Udløbne overførsler, der er ældre end 30 dage, slettes permanent.

Sådan opsiger du dit abonnement på Dropbox Transfer:

  1. Log på dropbox.com.
  2. Klik på din avatar (profilbillede eller initialer) i øverste højre hjørne.
  3. Klik på Indstillinger.
  4. Klik på Plan.
  5. Klik på Annuller plan nederst på siden.
  6. Vælg en årsag til opsigelsen.
  7. Klik på Fortsæt opsigelse. Du modtager en e-mail med en bekræftelse på, at dit abonnement er opsagt. 

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen mellem Dropbox Transfer og den gratis Basic-plan?Dropbox Transfer-planen er et betalt abonnement, der indeholder den samme lagerplads og de samme funktioner som den gratis Basic-plan plus overførselsfunktioner som en højere grænse for størrelsen på overførsler, tilpasset branding og udløbsdatoer, beskyttelse med adgangskoder og statistik og historik for overførsler.
Få mere at vide om Dropbox-planer for enkeltpersoner.

Hvad er forskellen mellem Dropbox Transfer-planen og Professional-planen?
Overførselsfunktionerne i Dropbox Transfer-planen er de samme som i Dropbox Professional-planen. Du får mere lagerplads med Professional-planen end med Transfer-planen, og du får funktioner som Smart synkronisering, længere versionshistorik, branded deling, låsning af filer og prioriteret support. 
Få mere at vide om Dropbox Business-planerne.

Kan jeg tilføje Transfer på en eksisterende konto?
P.t. kan nogle Dropbox Basic-brugere få Dropbox Transfer-planen som en opgradering. Hvis du er berettiget til at købe Transfer-planen, får du vist muligheden for at opgradere i Dropbox-computerappen og på dropbox.com.

Hvordan får jeg support fra Dropbox?
Kunder med en Dropbox Transfer-plan kan få hjælp i Dropbox' hjælpecenter og community og via e-mail.
Få mere at vide om, hvordan du kontakter Dropbox-support.

Hvor nyttig var denne artikel?

Det er vi kede af at høre.
Fortæl os, hvordan vi kan gøre det bedre:

Tak for din feedback!
Fortæl os, hvordan denne artikel hjalp dig:

Tak for din feedback!