Sådan bruger du fleksible filnavne i Dropbox

Opdateret Jul 22, 2024
person icon

Denne artikel beskriver en funktion, der er tilgængelig for alle Dropbox-brugere på Windows og visse typer administratorer af Dropbox-teamkonti.

Fleksible filnavne tillader brugere af Dropbox-appen til Windows at synkronisere filer og mapper med navne, der indeholder specialtegn. Tidligere ville disse filer og mapper blive vist på dropbox.com, men de ville ikke blive vist i Stifinder, selvom Dropbox-computerappen var fuldt synkroniseret.
 

Nu erstattes specialtegn med "_" (Unicode-tegn U+005F) ved synkronisering til Windows-enheder. Denne ændring sker for de fil- og mappenavne, hvor navnet slutter med et punktum eller indeholder følgende tegn:

  • <
  • >
  • :
  • .
  • |
  • \
  • ?
  • *

Hvis du f.eks. har en fil med navnet “test:april.txt”, synkroniseres filen til Stifinder som “test_april.txt”. Derudover, hvis du har en mappe med navnet “Vigtige ting.,” konverteres navnet til “Vigtige ting_”.

highlighter icon

Bemærk!

  • Denne navneændring finder kun sted lokalt. Din fils navn er ikke ændret på Dropbox-serverne og vises som hidtil på dropbox.com, medmindre du ændrer det manuelt.
  • Hvis du lokalt omdøber en fil, der tidligere blev omdøbt automatisk, uden at fjerne eventuelle "_" (understregninger), bliver det nye navn synkroniseret med dropbox.com, herunder disse understregninger.

Sådan slår du fleksible filnavne til eller fra

Du får vist en meddelelse, når du synkroniserer filer, der indeholder specialtegn. Klik på Vælg fra eller Vælg til i meddelelsen for at gå direkte til Præferencer.

Sådan slår du funktionen til eller fra:

  1. Klik på Dropbox-ikonet på proceslinjen. 
  2. Klik på din avatar (profilbillede eller initialer) i øverste højre hjørne.
  3. Klik på Præferencer.
  4. Klik på Synkronisering i venstre sidepanel.
  5. Angiv Fleksible filnavne til Til eller Fra.
highlighter icon

Bemærk!

  • Hvis du ikke kan se knappen Fleksible filnavne, er denne indstilling muligvis blevet deaktiveret af din administrator.
  • Hvis du har et stort antal filer med inkompatible tegn, kan den første synkronisering efter aktivering af fleksible filnavne tage lidt længere tid at gennemføre.

Sådan aktiverer eller deaktiverer du fleksible filnavne i administratorpanelet

Som administrator kan du bestemme, om dit team må bruge funktionen fleksible filnavne. Sådan administrerer du fleksible filnavne:

  1. Log på dropbox.com med dit administratorlogon.
  2. Klik på Administratorpanel i sidepanelet til venstre.
  3. Under Produkter skal du klikke på rullemenuen til venstre for Dropbox.
  4. Klik på  Indstillinger under rullemenuen Dropbox.
  5. Klik på Synkronisering.
  6. Under Fleksible filnavne skal du klikke på rullepilen og vælge:
    • Slået fra: Fleksible filnavne er deaktiveret for dit team. Teammedlemmer har ikke lov til at bruge fleksible filnavne.
    • Valgfrit: Fleksible filnavne er aktiveret for dit team, men teammedlemmer kan vælge at deaktivere det.
    • Påkrævet: Fleksible filnavne er aktiveret for dit team, og teammedlemmer kan ikke deaktivere det.
Hjalp denne artikel?

Let us know how why it didn't help:

Thanks for letting us know!

Tak for din feedback!

Svar fra community

Andre måder, du kan få hjælp på