2020-versionen af Dropbox Paper er en produktopdatering, der gør det muligt at organisere, finde og gemme alle dine Paper-dokumenter på dropbox.com fra paper.dropbox.com. Du beholder alle dine Paper-dokumenter, selvom deres placering skifter, og de vil have stort set samme funktionalitet som før.
Hvilke ændringer sker der?
Startsiden til Paper
- For at komme til startsiden for Paper via dropbox.com skal du vælge Paper på gitterikonet.
- Hvis du går ind på paper.dropbox.com, vil du blive omdirigeret til dropbox.com/home.
- Du kan bruge startsiden for Paper til at finde de Paper-dokumenter, du senest har åbnet eller har markeret med stjerne, og du kan søge efter Paper-dokumenter på samme måde som alle andre filer.
Oprettelse/organisering
- Hvis du bruger 2020-versionen af Dropbox Paper, kan du kun oprette Paper-dokumenter på startsiden for Paper og organisere dem i mapper oprettet på paper.dropbox.com.
- Hvis du bruger 2020-versionen af Dropbox Paper, vil alle nye Paper-dokumenter blive oprettet og organiseret som alle andre filer på dropbox.com.
- I 2020-versionen af Dropbox Paper vil filtypen hedde .paper for dokumenter og .papert for Paper-skabeloner.
- Du kan se og flytte Paper-dokumenter til Dropbox-mapper fra dropbox.com, Dropbox-mobilappen og Dropbox-computerappen, ligesom du ville gøre med enhver anden fil.
- Paper-dokumenter kan markeres med stjerne eller oprettes som bogmærker , så de nemt kan findes fra startsiden for Paper.
- De Paper-dokumenter, der oprettes i en mappe på Dropbox, føjes automatisk til den pågældende mappe.
- De Paper-dokumenter, der oprettes via startsiden i Paper, føjes til mappen Paper-dokumenter på startsiden for din Dropbox-konto.
Mobilapp
- Du kan se, åbne og dele dine Paper-dokumenter fra enten Dropbox- eller Paper-mobilappen.
- Du kan organisere dine Paper-dokumenter i mapper ved hjælp af Dropbox-mobilappen
- Du kan redigere Paper-dokumenter i Paper-mobilappen eller på Paper-mobilwebstedet på samme måde som før.
Deling
- Deling fungerer nu på samme måde for Paper-dokumenter og alle andre typer filer i Dropbox. De politikker for deling, der er tildelt en hel Dropbox-konto eller specifikke Dropbox-mapper, gælder også for Paper-dokumenter.
- Nye Paper-dokumenter, der deles med dig, vises på siden Delt.
- De Paper-dokumenter, du har åbnet for nylig, vises på siden Seneste.
Du kan få flere oplysninger om deling af Dropbox-filer ved at gå til Sådan deler du filer eller mapper i Dropbox.
API til Paper
- Dropbox-filslutpunkter virker nu med Paper-dokumenter. Et enkelt slutpunkt kan bruges til at søge efter, dele eller optælle alt indhold i brugernes Dropbox-mapper.
- Se her for at få flere oplysninger om API-slutpunkterne.
Versionshistorik
- Paper-dokumenter i Dropbox-filsystemet bruger Dropbox' versionshistorik og understøtter tilbageførsler og gendannelse med Spol tilbage.
- Hvis du vælger Versionshistorik for et Paper-dokument, får du stadig vist detaljerede oplysninger om forskellene mellem versioner, og du kan gendanne specifikke versioner af Paper-dokumentet.
- Indstillingerne for permanent sletning gælder nu også Paper-dokumenter.
Administratorindstillinger
- På startsiden for Paper var det muligt at slå Paper helt fra for at forhindre, at andre kunne få adgang til Paper-dokumenter. Med Paper i Dropbox kan administratorer forhindre oprettelse og redigering, men brugerne kan se de Paper-dokumenter, der er delt med dem.
- Administratorer kan ændre disse indstillinger for standardadgang til Paper under Administratorpanel → Indstillinger → Apptilladelser → Paper by Dropbox
- De ændringer, der foretages i indstillingerne for deling i Dropbox, gælder nu også for Paper-dokumenter.
Hvis du er teamadministrator, kan du se vores ofte stillede spørgsmål om 2020-versionen af Dropbox Paper for teamadministratorer.