Hvad er personsider?

Denne funktion er kun tilgængelig for Dropbox Business-brugere.

På personsider kan du se alle de oplysninger, filer, møder og aktiviteter, som du og den person, du ser personsiden for, deler. Du kan også bruge Slack eller e-mails til at kontakte teammedlemmet direkte fra vedkommendes personside.

Personsider oprettes automatisk for hvert medlem af dit team, og de indeholder følgende oplysninger:

  • Kontaktoplysningerne for den person, hvis side du får vist
  • Delt indhold, herunder indhold de har delt med dig og samarbejdet med dig om
  • Seneste aktiviteter med delt indhold, herunder tidspunktet for seneste deling eller redigering af en fil
  • Kommende møder, du skal holde med vedkommende

Hvordan får jeg vist en personside?

Sådan får du vist en andens personside:

  1. Åbn Dropbox-appen på computeren.
  2. Klik på personens navn under Personer i kolonnen i venstre side.

Kan jeg søge efter en bestemt persons side?

Ja. Hvis du ikke kan se navnet på den person, du leder efter, kan du søge efter vedkommendes personside. Sådan gør du:

  1. Åbn Dropbox-appen på computeren.
  2. Klik på Tilføj en person under Personer på sidepanelet i venstre side.
  3. Begynd at skrive personens navn, og klik på personens profil i den viste menu.
  4. Klik på navnet for at se vedkommendes personside.

Kan jeg se en andens personside på dropbox.com?

Nej. Personsider kan i øjeblikket kun ses i Dropbox-appen på computeren.

Hvordan bestemmer Dropbox, hvem der skal vises under Personer?

De foreslåede personer bestemmes af, hvilke andre Dropbox-brugere du oftest og for nylig har delt indhold med eller samarbejdet med. De foreslåede personer vises med en gnist ud for deres navn.

Kan jeg skjule eller afvise de personer, der vises på min liste under Personer?

Ja. Sådan skjuler eller afviser du personer, der vises på listen Personer:

  1. Åbn Dropbox-appen på computeren.
  2. Højreklik på en persons navn under Personer på sidepanelet i venstre side.
  3. Klik på Fjern fra sidepanel eller Afvis forslag.

Hvordan forbinder jeg min e-mailadresse, kalender og Slack med min personside?

Hvis du allerede har forbundet en af disse konti, vises den automatisk på din personside.

Sådan ser du, hvilke konti der er forbundet, eller hvordan du opretter forbindelse til en ny app:

  1. Log på dropbox.com.
  2. Klik på dit profilbillede (eller den grå cirkel) i øverste højre hjørne.
  3. Klik på Indstillinger.
  4. Klik på fanen Forbundne apps.
  5. Hvis du vil oprette forbindelse til en ny konto, skal du klikke på Opret forbindelse til Google, Opret forbindelse til Outlook eller Opret forbindelse til Slack og følge vejledningerne.

Bemærk! Dropbox viser kun kalenderoplysninger ifølge indstillingerne i din kalender. Hvis du vil sikre, at kalenderoplysningerne vises på din foretrukne måde, kan du gennemse delings- og sikkerhedsindstillingerne i dine Google- eller Outlook-kalenderapps.

Hvor nyttig var denne artikel?

Det er vi kede af at høre.
Fortæl os, hvordan vi kan gøre det bedre:

Tak for din feedback!
Fortæl os, hvordan denne artikel hjalp dig:

Tak for din feedback!