Hvorfor deaktiverer Dropbox konti?

Dropbox' mission er at gøre dit arbejde nemmere, og det kræver, at vi skaber et miljø, som brugerne har tillid til. Det gør vi bl.a. ved at beskytte den enkelte og dennes rettigheder. Derfor indeholder vores Servicebetingelser og Politik for acceptabel brug beskrivelser af, hvilke typer adfærd der ikke accepteres af Dropbox. Vi tolererer ikke indhold eller aktiviteter, der udsætter vores brugere for risiko. Dropbox har et team, som sikrer, at vores politikker overholdes, og de reagerer hurtigt, hvis en bruger overtræder dem.  

Vi deaktiverer konti og afbryder tjenesten for de brugere, der overtræder reglerne, eller som gemmer eller deler ulovligt eller groft indhold, især når det medfører risiko for andre eller afbilder vold mod andre.

Her kan du læse om nogle af de typer indhold eller adfærd, som overtræder Dropbox' politikker, og som kan medføre, at en konto deaktiveres: 

  • Malware, phishing eller spam
  • Materiale med seksuel udnyttelse af børn, herunder materiale med ulovlig seksuelt misbrug af børn eller indhold, der udnytter mindreårige seksuelt (i overensstemmelse med lovgivningen i USA, vil Dropbox indberette materiale med tydelig seksuelt misbrug af børn til National Center for Missing and Exploited Children, så snart vi bliver opmærksomme på indholdet)
  • Ekstrem vold eller terrorisme, herunder promovering af disse typer aktiviteter
  • Skadelige aktiviteter, som forstyrrer eller afbryder en bruger, en vært eller et netværk

Når en konto deaktiveres, vil al adgang til kontoen og indholdet på kontoen på Dropbox være afbrudt.

Anmod om gennemgang af en deaktiveret konto

Vores team er ekstremt omhyggelige med at sikre, at vores politikker overholdes. Hvis du mener, at det er en fejl, at din konto er blevet deaktiveret, kan du bede os gennemgå din konto ved at udfylde denne formular.

Om teamkonti

Teamadministratorer kan deaktivere teamkonti og slette medlemmer fra deres teams. Du kan læse mere på denne side. Hvis du er på et team, og din konto er deaktiveret, skal du første kontakte din teamadministrator. 

Hvor nyttig var denne artikel?

Det er vi kede af at høre.
Fortæl os, hvordan vi kan gøre det bedre:

Tak for din feedback!
Fortæl os, hvordan denne artikel hjalp dig:

Tak for din feedback!