Hvilke filtyper kan jeg redigere fra Dropbox-appen med Office-mobilappene?
I Android er redigering tilgængelig for følgende filtyper:
Du ser og redigerer andre Office-filformater ved at åbne dem direkte fra de forskellige Office-apps til mobilenheder (Word, Excel eller PowerPoint). Tryk på fanen Konto, og opret forbindelse til din Dropbox i den pågældende Office-app, hvis du ikke allerede har gjort det. Når forbindelsen er oprettet, kan du få adgang til filerne i din Dropbox fra fanen Åbn.
Bemærk! Alle andre Office-filer er skrivebeskyttede.
Skal jeg logge på med et Microsoft-login for at redigere Office-filer?
Du kan redigere de filer, der er gemt på din personlige Dropbox-konto (Basic, Plus eller Professional), uden at logge på med en Microsoft-konto (f.eks. Hotmail eller Outlook.com), men det vil med tiden blive nødvendigt.
Et Microsoft-logon er også påkrævet, når du åbner Office-apps direkte for at få adgang til de Dropbox-filer, som er der.
Android-tabletter med skærme, der er større end 10,1", kræver også et Office 365-abonnement for at redigere Office-filer, der er gemt på Dropbox Basic-, Plus- og Professional-konti.
Hvordan fjerner eller genetablerer jeg forbindelsen mellem min Dropbox-konto og Office-mobilapps?
Sådan fjerner du forbindelsen mellem en Dropbox-konto og en Office-mobilapp:
- Åbn Office-mobilappen.
- Tryk på mappeikonet.
- Tryk og hold Dropbox på listen over steder.
- Når du har holdt din finger på Dropbox i et par sekunder, vises en papirkurv i øverste højre hjørne af skærmen. Tryk på papirkurven for at fjerne Dropbox fra Office-mobilappen.
Sådan genetablerer du forbindelsen mellem en Dropbox-konto og en Office-mobilapp:
- Åbn Office-mobilappen.
- Tryk på mappeikonet.
- Tryk på Tilføj et sted.
- Tryk på Dropbox.
- Tryk på Tillad ud for den anførte Dropbox-konto (hvis du allerede er logget på Dropbox-appen), eller tryk på Brug en anden konto, hvis du vil oprette forbindelse til en ny Dropbox-konto. Der åbnes et browservindue, hvor du kan indtaste adgangsoplysningerne for den Dropbox-konto, du vil oprette forbindelse til.
Skal jeg betale for Office for at redigere mine Office-filer?
Du kan hente Office-apps gratis til din mobilenhed. Redigering er gratis for Dropbox Basic-, Plus- og Professional-konti.
Dropbox-teamkonti skal bruge en Office 365-konto, der giver mulighed for klientlicensering af Office (Business, Business Premium, ProPlus, E3, E4 eller E5), for at kunne redigere filer med mobilapperne.
Hvis du bruger en tablet, der er større end 10", kræver Microsoft desuden, at du har en O365-licens for at kunne bruge Office-programmer.
Bemærk! Business Essentials- og E1-licenser er udelukkende webbaserede og indeholder ikke denne funktion på mobil.
Hvordan redigerer jeg Office-filer, der er gemt i Dropbox' mobil-app?
Denne artikel forklarer, hvordan du kan åbne og redigere filer i Dropbox og Office mobilapps.
Hvordan angiver eller fjerner jeg en Office-app som standardapp til åbning af filer?
Hvis du redigerer eller åbner dine Dropbox-filer med en tredjepartsapplikation, har du mulighed for at angive den aktuelle app som standard til åbning af den pågældende type filer. Sådan angiver du en standardapp til åbning af bestemte filtyper:
- Tryk på den fil, du vil åbne/redigere, for at se en forhåndsvisning af den.
- Tryk på ikonet Rediger (det ligner blyant og papir), når forhåndsvisningen af dokumentet er indlæst.
- Du får vist en liste over mulige tredjepartsapps.
- Tryk på den app, du vil bruge til at åbne din fil.
- Du har mulighed for at bruge appen Altid eller Én gang.
- Hvis du vælger Altid, anvendes appen som standardapp til åbning af den pågældende filtype fra Dropbox.
Sådan ændrer eller fjerner du en standardapp:
- Åbn Dropbox-appen.
- Tryk på menuknappen.
- Vælg Indstillinger.
- Rul ned, og tryk på Administrer standardapps.
- Find den app, du vil fjerne, og tryk på Fjern.
- Bekræft fjernelsen ved at trykke på Ryd.
Understøttes offline redigering?
I Dropbox-appen kan du gøre filer tilgængelige til brug offline. Følg nedenstående retningslinjer, hvis du vil redigere dine filer, mens du er offline:
I Dropbox-mobilappen kan du gøre filer tilgængelige til brug offline. Se, hvordan du gør filer tilgængelige offline.
Hvordan adskiller det sig fra det, jeg allerede har været i stand til at gøre med apps fra tredjeparter i Android?
Dropbox-appen har i et godt stykke tid understøttet redigering af filer via tredjeparts-apps, samt muligheden for at gemme at dem i Dropbox, men denne integration går langt dybere. Vi har strømlinet oplevelsen, således at der er færre trin for at redigere og gemme dine filer. For første gang nogensinde kan du installere Office via Dropbox-appen. Office Mobile omfatter også funktioner til at dele links via Dropbox og til åbne Dropbox-appen direkte, hvilket gør oplevelsen mere gnidningsløs end nogensinde.
Jeg kan ikke se Microsoft Office-integrationen – hvordan får jeg adgang?
Office-apps er i øjeblikket ikke tilgængelige i alle lande. Når de bliver tilgængelige, kan du gøre brug af denne integration. For de pågældende lande vises ikonet Rediger ikke i Dropbox-appen.
Hvis du trykker på ikonet Rediger , mens du ser en Office-fil i din Dropbox, kan du se en mulighed for direkte at installere Office-appen. Du kan også gå til App Store (iOS) eller Google Play Store (Android) for at finde Microsoft Office-apps og installere dem. Du vil ikke kunne downloade disse apps, hvis din App Store- eller Google Play Store-konto er i et land, hvor Office-apps er ikke tilgængelige.
Hvordan fungerer Gem og Gem som i Office Mobile til Android?
Office Mobil-appen på Android viser mulighederne Gem eller Gem som i menuen, når dokumenter vises eller redigeres.
Brug muligheden Gem til at erstatte den oprindelige fil med dine nye redigeringer.
Indstillingen Gem som svarer til at bruge denne funktion på en computer – den gemmer en kopi af den aktuelle fil i din Dropbox. Bemærk, at denne mulighed gemmer filen i hjemme- (eller rod-) mappen på din Dropbox; den oprindelige fils placering bliver ikke gemt, og du kan ikke vælge en undermappe i din Dropbox til at gemme filen i.
Du kan bruge Dropbox-appen, computerklienten eller websitet til at flytte den nyligt redigerede kopi overalt i din Dropbox, herunder mappens oprindelige placering. Hvis den oprindelige fil stadig er til stede, er (1) føjet til din nye fil.
Vær opmærksom på, at hvis den oprindelige fil gemmes i en delt mappe, og du vil have, at den nye fil også skal deles, er du nødt til at flytte den nyligt redigerede fil til den delte mappe, eller blot bruge muligheden Gem.