Hvad kan jeg gøre, hvis jeg har mistet min telefon eller ændret mit telefonnummer?
Hvis du har mistet din telefon eller fået et nyt telefonnummer og dermed ikke længere har adgang til dit gamle telefonnummer, findes der flere måder, hvorpå du kan modtage en kode til totrinsbekræftelse. Du bør prøve følgende måder, før du kontakter Dropbox-support.
Brug din e-mailadresse til gendannelse
Hvis du har tilføjet en e-mailadresse til gendannelse til din konto, kan du bruge den til at modtage sikkerhedskoder eller nulstille din adgangskode. Få mere at vide om, hvordan du tilføjer en e-mailadresse til gendannelse.
Brug din Dropbox-nødreservekode
Du har muligvis angivet en nødreservekode, da du slog totrinsbekræftelse til. Hvis du gjorde det, blev du bedt om at gemme den på din enhed. Hvis du stadig har din reservekode, skal du klikke på Har du problemer med at få en kode? i det vindue, der vises, når du forsøger at logge på. Klik derefter på Indtast nødreservekoden, og indtast din kode.
Brug din alternative telefon
Du har muligvis tilføjet et alternativt telefonnummer, da du slog totrinsbekræftelse til. Hvis du har gjort det, eller du mener, at du har gjort det, skal du klikke på Har du problemer med at få en kode? i det vindue, der vises, når du forsøger at logge på. Klik derefter på Send en SMS til mit alternative telefonnummer. Find derefter den pågældende telefon frem, eller kontakt den person, der har den, og følg herefter anvisningerne.
Brug Dropbox-computer- eller mobilappen
Hvis du har Dropbox-computer- eller mobilappen installeret, skal du klikke på Har du problemer med at få en kode? i det vindue, der vises, når du forsøger at logge på. Klik derefter på Send mig en meddelelse. Du bør modtage en meddelelse på alle de forbundne enheder, hvor du er logget på Dropbox. Tryk på Gennemse og derefter på Ja for at logge på.
Brug Dropbox-computerappen på proceslinjen/menulinjen
Hvis du bruger Dropbox-computerappen, betragtes din computer som en pålidelig enhed, og derfor behøver du ikke at indtaste en kode til totrinsbekræftelse for at logge på. Klik på Dropbox-ikonet i din proceslinje (Windows) eller menulinje (Mac), og klik på globusikonet. Dette åbner dropbox.com, og du bliver automatisk logget på. Herefter kan du slå totrinsbekræftelse fra eller ændre dit telefonnummer til totrinsbekræftelse.