Aktivér automatisk synkronisering for en enkelt fil
Du kan aktivere Automatisk synkronisering for automatisk at holde din DocSend-fil opdateret med de nyeste versioner, der er gemt på dine cloudlagerkonti, såsom Dropbox eller Google Drev.
Synkroniseringsikonet under filtitlen angiver synkroniseringens status:
- Synkroniseret med <din udbyder af cloudlager> (skyen med et flueben indeni) viser dato og klokkeslæt for den seneste synkronisering.
- Ikke synkroniseret med <din udbyder af cloudlager> (skyen med en diagonal linje) angiver, at filen ikke er synkroniseret.
Sådan aktiverer eller deaktiverer du automatisk synkronisering:
- Log på docsend.com.
- Klik på Indholdsbibliotek i venstre sidepanel.
- Vælg det dokument, du vil opdatere.
- Slå Synkroniseret med <din udbyder af cloudlager> eller Ikke synkroniseret med <din udbyder af cloudlager> til eller fra.
Aktivér automatisk synkronisering for alle filer på din DocSend-konto
Som standard er automatisk synkronisering deaktiveret. Du kan aktivere den for alle nye filer, der uploades til DocSend fra Dropbox og Google Drev.
Sådan aktiverer du automatisk synkronisering:
- Log på docsend.com.
- Klik på din avatar (profilbillede eller initialer) i øverste højre hjørne.
- Klik på Indstillinger.
- Klik på Indholdsmuligheder.
- Vælg Ja i rullelisten.
- Klik på Gem ændringer.
Sammenlign performance på tværs af versioner
Du kan sammenligne filversioner på fanen Performance. Her kan du se de mest sete sider, det samlede antal visninger, gennemsnitlige visninger og hvordan dokumentet ser ud ved at fremhæve et hvilket som helst af punkterne på grafen. Når du eksporterer dine besøgsdata, angives filens version for hvert besøg.
Sådan får du vist filens performance:
- Log på docsend.com.
- Klik på Indholdsbibliotek i venstre sidepanel.
- Vælg den fil, du vil gennemgå.
- Klik på fanen Performance.
Dette bør du overveje
- Det er kun muligt at opdatere indhold, der er uploadet fra en forbundet udbyder af cloudlager, såsom Google Drev eller Dropbox.
- Filer, der uploades fra Dropbox-webapplikationen til DocSend, understøtter ikke Opdaterering.
- Der kan opstå opdateringsfejl, hvis:
- Du er logget af den tilknyttede cloudlagerkonto.
- Filen er blevet slettet.
- Adgangen til filen er blevet tilbagekaldt.
- For at Opdatering kan fungere, må filtypen ikke ændres mellem opdateringer. Hvis du f.eks. konverterer en Excel-fil til en PDF-fil, stopper synkroniseringen.
- Ændringer, der foretages i DocSend, herunder udskiftning af en fil, synkroniseres ikke tilbage til Dropbox. Automatisk synkronisering synkroniserer kun filændringer fra Dropbox til DocSend.