Du skal bekræfte den e-mailadresse, der er knyttet til din Dropbox-konto, så du altid kan få adgang til dine filer.
Hvis du ikke bekræfter din e-mailadresse, kan Dropbox ikke hjælpe dig, hvis du nogensinde får brug for at få adgang til din Dropbox-konto igen. Det tager kun to minutter at bekræfte din e-mailadresse, når du følger instruktionerne nedenfor.
Bruger du ikke Dropbox endnu? Se, hvordan du nemt kan dele filer og mapper med Dropbox.
Sådan kan du kontrollere, om du allerede har bekræftet din e-mailadresse
Hvis du nogensinde har klikket på et link i en e-mail, vi har sendt til dig, har du allerede bekræftet din e-mailadresse, og du behøver ikke at gøre andet. Hvis din e-mailadresse endnu ikke er bekræftet, sender vi et link i en e-mail til dig, første gang du udfører en handling, der kræver bekræftelse.
Sådan bekræfter du din e-mailadresse
Bekræft din e-mailadresse:
- Log på dropbox.com.
- Send en bekræftelsesmail til den e-mailadresse, der er knyttet til din konto.
- Se efter bekræftelsesmailen fra no-reply@dropbox.com i din indbakke, og klik på linket i e-mailen.
Der vises en bekræftelsesmeddelelse i din webbrowser.
Har du ikke modtaget bekræftelsesmailen?
Hvis du ikke kan se e-mailen i din indbakke, kan du prøve følgende:
- Tjek din spammappe. Nogle gange kan e-mailudbydere fejlagtigt markere automatiserede e-mails som uønskede.
- Føj Dropbox til dine kontakter. Føj no-reply@dropbox.com til dit e-mailadressekartotek eller din kontaktliste for at sikre, at fremtidige beskeder leveres.
- Kontakt din e-mailudbyder eller it-administrator. Det er muligt, at din e-mailtjeneste filtrerer Dropbox-meddelelser fra, før de når din indbakke.
Har du stadig ikke modtaget bekræftelsesmailen?
Hvis ingen af ovenstående trin virker, kan du prøve et af følgende:
- Kontakt Dropbox-support. Hvis du stadig ikke kan bekræfte din e-mailadresse og ikke kan ændre den, skal du kontakte vores supportteam. Vi kan muligvis bekræfte din e-mailadresse manuelt, hvis vi kan bekræfte din identitet via et spørgeskema eller en e-mailudveksling.