Hvad drejer Dropbox-opkrævningen på mit kreditkort sig om?

Opdateret Nov 06, 2023

Denne artikel besvarer nogle af de ofte stillede spørgsmål om kreditkortopkrævninger fra Dropbox.

Hvordan slår jeg en Dropbox-opkrævning på min kreditkortopgørelse op?

Hvis du ikke genkender en Dropbox-opkrævning på dit kreditkort, kan du slå den e-mailadresse og betalingsdato, der er knyttet til opkrævningen, op. 

Alle de Dropbox-køb, der er foretaget med et kreditkort, vises på din opgørelse som DROPBOX*(transaktions-id).

Sådan slår du en kreditkortopkrævning op:

  1. Find transaktions-id'et for Dropbox-opkrævningen på din kreditkortopgørelse. Det kan du gøre ved at søge efter "Dropbox" på din opgørelse.
  2. Klik for at gå til vores værktøj til opslag af kreditkortopkrævninger.
    • Bemærk! Hvis du har betalt med PayPal eller en anden betalingsform, kan du ikke bruge dette værktøj, men du kan kontakte Dropbox-support for at få hjælp.
  3. Indtast transaktions-id'et. 
    • Hvis du ikke er logget på Dropbox, skal du måske indtaste de sidste fire cifre i kreditkortnummeret og udløbsdatoen.
  4. Klik på Send. Du får vist den kontomailadresse, der er knyttet til opkrævningen, sammen med transaktionsoplysningerne. 

Virker værktøjet ikke?

Log på dropbox.com, og kontakt Dropbox-support fra den samme webbrowser. Sørg for at have transaktions-id'et fra dit kreditkortopgørelse klar.

Mit gamle kreditkort er udløbet. Hvorfor er der foretaget en opkrævning på mit nye kreditkort?

Hvis du betalte for et Dropbox-abonnement med et kreditkort, der er udløbet (eller betalingen blev afvist af en anden grund), har din bank måske automatisk overført dine abonnementsbetalinger til dit nye kreditkort. Det betyder, at du kan blive opkrævet betaling, selvom det kreditkort, du brugte til Dropbox, ikke længere er aktivt.

Følg vejledningen i denne artikel, hvis du i stedet ønsker at opsige dit Dropbox-abonnement.

Hjalp denne artikel?

Det er vi kede af at høre.
Fortæl os, hvordan vi kan gøre det bedre:

Tak for din feedback!
Fortæl os, hvordan denne artikel hjalp dig:

Tak for din feedback!

Andre måder, du kan få hjælp på