Kunder med Dropbox Professional, Standard, Advanced og Enterprise kan oprette, ændre eller fjerne en udløbsdato for et delt link. Sådan gør du:
- Log på dropbox.com.
- Peg på navnet på filen eller mappen, og klik på delingsikonet (rektangel med en pil opad).
- Klik på Indstillinger i pop op-vinduet.
- Slå Udløb i det næste vindue Til.
- Vælg, hvornår linket skal udløbe. Det delte link udløber kl. 23:59 den dag, du vælger, baseret på din tidszone.
- Klik på Gem for at knytte udløbsdatoen til linket.
Når du har gemt indstillingerne, kan du kopiere linket og indsætte det i en e-mail eller sende det direkte via Dropbox. Når linket udløber, skal du oprette et nyt link, hvis du vil dele filen eller mappen igen.
Bruger du ikke Dropbox endnu? Se, hvordan du nemt kan dele filer og mapper med Dropbox.
Ofte stillede spørgsmål om udløbsdatoer til delte links
Hvordan ser et delt link med en udløbsdato ud for de personer, jeg har delt det med?
Modtagere ser siden for det delte link på helt normal vis. De kan ikke se udløbsdatoen.
Kan jeg ændre udløbsdatoen?
Du kan ændre en udløbsdato ved at følge den fremgangsmåde, der er vist ovenfor.
Hvad sker der, hvis nogen, jeg har delt linket med, åbner det efter udløbsdatoen?
Hvis nogen besøger et link, efter det er udløbet, ser de fejlmeddelelsen “Linket er udløbet“.
Jeg er medlem af et Dropbox-team. Har min administrator kontrol over de udløbsdatoer, jeg indstiller?
Administratorer kan tildele en standardudløbsdato for de delte links, der oprettes af teamet.