Dropbox Rewind er et værktøj, du kan bruge til at føre en mappe eller hele din konto tilbage til et tidligere tidspunkt.
Vil Dropbox Rewind påvirke medlemmerne af mine delte mapper?
Ja, alle de ændringer, der udføres under tilbagespolingen, afspejles for alle medlemmerne af en delt mappe.
Kan jeg få ændringer tilbage igen efter tilbagespolingen?
Hvis du vil have filændringer tilbage, har du to muligheder:
- Hvis du vil have slettede filer tilbage, skal du gå til siden Slettede filer og gendanne de ønskede filer
- Hvis du vil have en anden version af en fil tilbage, kan du gendanne den rigtige version via filens versionshistorik
Kan jeg spole tilbage uden for min versionshistorik?
Dropbox Rewind kan kun spole ændringer tilbage, som findes i din versionshistorik.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan se de rigtige filer eller mapper?
Hvis du ikke kan se de rigtige filer eller mapper efter en tilbagespoling, kan dit indhold være en af følgende filtyper, som Dropbox Rewind ikke kan gendanne:
- Permanent slettede filer eller mapper
- Filer eller mapper, hvor du har tilladelsen Kun se
- Vi anbefaler, at du kontakter ejeren af filen for at få tilladelsen Kan redigereog bruger Spol tilbage igen
- Mapper, der ikke er delt
Hvorfor er mine filer stadig krypterede?
Dine filer kan stadig være krypterede, hvis:
- De gendannede filer ikke er blevet synkroniseret til din enhed fra dropbox.com
- Du ikke har logget på igen på enheden, efter at du loggede af
- Du ikke slettede din Dropbox-mappe, inden du loggede på enheden igen, så den uploader de krypterede filer igen
Vi anbefaler, at du rydder din enhed og spoler tilbage til et tidspunkt før krypteringen. Få mere at vide om, hvad du skal gøre, hvis dine filer er blevet krypteret.
Kan jeg gendanne filer eller mapper på en ny placering?
Dropbox Rewind kan kun gendanne filer eller mapper på deres eksisterende placeringer.
Hvorfor vises der et tal i parenteser efter mit filnavn?
Du kan få vist et tal som “(1)” eller “(2)” i et filnavn, hvis:
- Du ændrer en fil, mens Dropbox er i gang med at gendanne den
- Du tilføjer en fil med samme filnavn, mens Dropbox gendanner den
Den version, som Dropbox har gendannet, vil have et tal i filnavnet for at bevare dine ændringer. Du kan sammenligne de to versioner af filen og slette den, du ikke skal bruge.
Dropbox Business: Kan jeg spole en teammappe tilbage?
Som standard er det kun administratorer, der kan bruge Dropbox Rewind. Hvis du er teammedlem og ikke kan se muligheden for at spole en teammappe tilbage, skal du kontakte administratoren.