Den funktion, der beskrives i denne artikel, er kun tilgængelig for de kunder, der har købt
tilføjelsesprogrammet Dropbox Replay.
Du kan arkivere dine Dropbox Replay-videofiler, herunder tilhørende kommentarer, på din Dropbox-konto. Det giver dig mulighed for at slette arkiverede videofiler fra siden Dit arbejde i Replay, så du kun kan se aktive projektfiler.
Bemærk! Kun videofiler kan arkiveres. Det er ikke muligt at arkivere hele projekter i øjeblikket.
Sådan arkiverer du Dropbox Replay-videofiler
Du kan arkivere dine færdige videofiler og de tilhørende kommentarer i nye eller eksisterende mapper på din Dropbox-konto.
Sådan arkiverer du Dropbox Replay-videofiler:
- Log på dropbox.com.
- Klik på gitterikonet øverst til venstre.
- Klik på Replay i den viste menu.
- Bemærk! Replay åbnes på en ny fane.
- Peg på miniaturen af den eller de filer, du vil arkivere.
- Klik på det felt, der vises øverst til venstre.
- Klik på Arkivér til Dropbox øverst på siden Dit arbejde.
- Vælg en mappe, du vil arkivere filer i, eller klik på Opret mappe.
- Bemærk!
- Alle mapper vises som tomme, selvom de indeholder filer.
- Hvis du ikke vælger en mappe, bliver din fil og dine kommentarer arkiveret på fanen Alle filer på din Dropbox-konto.
- Markér eventuelt afkrydsningsfeltet Arkivér kun den seneste version af Replay-filen.
- Bemærk! Hvis du ikke markerer afkrydsningsfeltet, vil alle versioner og kommentarer blive arkiveret i mappen.
- Klik på Vælg.
Din Replay-videofil vises i den angivne mappe på din Dropbox-konto.
Når du har arkiveret din videofil, kan du slette den fra siden Dit arbejde i Replay.