Sådan sender du til underskrivning med Dropbox Sign

Med integrationen af Dropbox Sign kan du sende filer til underskrivning og selv underskrive filer elektronisk, uden at forlade Dropbox. De underskrevne filer gemmes automatisk på din Dropbox-konto.

Bemærk! Få mere at vide om Dropbox Sign i hjælpecenteret til Dropbox Sign.

Forbind Dropbox og Dropbox Sign

Når du sender til underskrivning via Dropbox første gang, bliver du bedt om at forbinde dine Dropbox- og Dropbox Sign-konti og at acceptere servicebetingelserne. Der oprettes en gratis Dropbox Sign-konto med den e-mailadresse, du bruger til Dropbox, eller hvis du allerede har en Dropbox Sign-konto med den samme e-mailadresse, som du bruger til Dropbox, bliver kontiene forbundet. Når kontiene er forbundet, kan du også logge på hellosign.com ved at klikke på Log på med Dropbox.

Send til underskrivning, eller underskriv en fil

Du kan sende en fil i Dropbox til underskrivning, og du kan selv underskrive en fil. Sådan gør du:

  1. Log på dropbox.com.
  2. Hold markøren over navnet på filen, og klik på det afkrydsningsfelt, der vises til venstre.
  3. Klik på pilen ud for Del over filminiaturen i sidepanelet i højre side.
    • Hvis miniaturen ikke vises, skal du klikke på pilikonet i højre sidepanel.
  4. Klik på Send til underskrift.
  5. Vælg, hvem der skal underskrive:
    • Hvis du er den eneste underskriver, skal du klikke på Jeg er den eneste underskriver.
    • Hvis du ikke er den eneste underskriver, skal du skrive navn og e-mailadresse på de andre underskrivere i feltet. Du kan tilføje flere underskrivere ved at klikke på Tilføj underskriver. Hvis du vil fjerne en underskriver, skal du klikke på sletteikonet (papirkurven) ud for vedkommendes e-mailadresse. 
    • Hvis du vil anmode en underskriver om en vedhæftet fil, skal du klikke på ikonet med en papirclips ud for underskriverens e-mailadresse (muligt i Dropbox Sign-planerne Standard og Premium).
  6. Klik på Næste.
  7. Træk og slip felter til dokumentet på det sted, hvor underskriverne skal underskrive, og tildel hvert felt til en underskriver i højre sidepanel.
    • Bemærk! Hver underskriver skal være tildelt mindst ét felt, som ikke er et datofelt, inden du kan fortsætte til næste trin.
  8. Klik på Næste øverst til højre.
  9. Vælg et filnavn og en placering i din Dropbox-mappe, hvor den underskrevne kopi af filen skal gemmes.
    • Bemærk! Den oprindelige fil bliver hverken omdøbt eller flyttet.
  10. Klik på Næste øverst til højre.
  11. Bekræft underskriverne, og tilføj alle dem, du vil kopiere på anmodningen.
  12. Tilføj en besked i e-mailen, hvis du vil.
  13. Klik på Send til underskrift.

Når filerne er underskrevet, vil du og alle underskrivere modtage en e-mail med en bekræftelse. De underskrevne filer gemmes automatisk på din Dropbox-konto (på den valgte placering) og på din forbundne Dropbox Sign-konto. Hvis du sletter en underskrevet fil fra enten Dropbox eller Dropbox Sign, gemmes den stadig på den anden konto.

Når en fil afventer underskrivning, gemmes en igangværende PDF-version af filen med navnet “[filnavn](in-progress).pdf” på den valgte placering på din Dropbox-konto. Når filen er underskrevet, bliver den igangværende fil erstattet med en ny underskrevet PDF-fil med navnet “[filnavn] (underskrevet).pdf”.

Spor og administrer anmodninger om underskrift

Du kan spore og administrere dine anmodninger om underskrift i Dropbox Sign direkte fra Dropbox. Du kommer i gang ved at logge på Dropbox Sign til Dropbox-dashboardet. Gør derefter følgende:

  • Find de filer, du skal bruge, ved hjælp af Søg øverst.
  • Klik på knappen Anmod om underskrift for at anmode om en underskrift.
  • Klik på fanen Afventer for at spore og administrere de igangværende anmodninger. Du kan:
    • Se status, underskriver og dato for den aktuelle status.
    • Klikke på “” (de tre prikker) i højre side for at udføre forskellige handlinger, som afhænger af statussen, f.eks. Forhåndsvisning, Download, Find fil, Påmind underskrivere eller Annuller anmodning.
    • Klik for at vælge en fil og se detaljerne yderst til højre.
  • Klik på fanen Gennemført for at administrere de afsluttede anmodninger. Du kan:
    • Klikke på “” (de tre prikker) i højre side for at udføre forskellige handlinger, f.eks. Forhåndsvis, Download eller Find fil.
    • Klik for at vælge en fil og se detaljerne yderst til højre.

Du får også meddelelser i Dropbox og via e-mail, efterhånden som dine anmodninger kommer gennem processen. Gå til hjælpecenteret til Dropbox Sign for at få hjælp til at oprette skabeloner, anmode om underskrifter, administrere dine anmodninger og mere.

Husk at være opmærksom på grænserne for anmodninger, størrelse og lagerplads

Hvis den Dropbox Sign-konto, du har forbundet til din Dropbox-konto, er på en begrænset gratis plan (standardplanen), kan du foretage tre anmodninger om underskrift pr. måned. Få mere at vide om begrænsningerne for den gratis plan, og se, hvordan du opgraderer.

Hvis du uploader enkeltfiler til underskrivning, må de ikke være større end 40 MB eller 500 sider. Få mere at vide om understøttede filtyper og de maksimale størrelser.

Underskrevne filer optager plads på din Dropbox-konto. Hvis du løber tør for plads på din Dropbox-konto, mens en fil behandles (venter på underskrift), vises der en fejlmeddelelse, og den underskrevne version af filen gemmes kun på din Dropbox Sign-konto og ikke på din Dropbox-konto. Se, hvor meget Dropbox-lagerplads du har, og se, hvordan du køber mere.

Administratorer: Administrer Dropbox Sign-integrationen for dit team

Administratorer på teamkonti kan slå Dropbox Sign-integrationen til eller fra for hele deres team.

Sådan slår du integrationen til eller fra:

  1. Log på dropbox.com med dit administratorlogon. 
  2. Klik på Administratorpanel i venstre side.
  3. Klik på Indstillinger i venstre side.
  4. Rul ned til Yderligere indstillinger, og klik på Send til underskrift.
  5. Flyt kontakten til Til eller Fra.
Hvor nyttig var denne artikel?

Det er vi kede af at høre.
Fortæl os, hvordan vi kan gøre det bedre:

Tak for din feedback!
Fortæl os, hvordan denne artikel hjalp dig:

Tak for din feedback!