Dropbox Paper: Indstillinger til administratorer for Dropbox Business-teams

Dropbox Paper: En enkel og effektiv samarbejdsmetode.

Opret, del, og hold dit team opdateret med de yderligere fordele ved administratorstyring til at beskytte din virksomhed.

Aktivér eller deaktiver Paper

Sådan aktiverer eller deaktiverer du Paper for dit team:

  1. Log på dropbox.com med din administratorkonto.
  2. Åbn administratorpanelet.
  3. Åbn fanen Indstillinger.
  4. Vælg Paper under Yderligere indstillinger.
  5. Slå Aktivér Paper til eller fra.
  6. Acceptér Dropbox' vilkår, før du slår Paper til.
  7. Klik på Anvend ændringer.

Bemærk! Paper er som standard aktiveret for alle Dropbox Business-teams med planen Standard eller Advanced, som er oprettet efter den 7. august 2017. 

Eksportér alle Paper-dokumenter

Når du deaktiverer Paper, kan du eksportere dine Paper-dokumenter som Word- eller Markdown-filer. Sådan eksporterer du dine dokumenter:

  1. Klik på Eksportér x dokumenter, når du har deaktiveret Paper. 
  2. Vælg et filformat, og klik på Download.
  3. Når eksporten er færdig, modtager du en e-mail med dine Paper-dokumenter i det valgte format. Klik på Download dokumenter i e-mailen.

Alle aktive dokumenter, der ejes af teammedlemmer, eksporteres. Slettede dokumenter eksporteres ikke.

Deling kun i teamet

Administratorer for et Dropbox Business-team kan vælge, hvem teammedlemmer må dele Paper-dokumenter med. Administratorer kan vælge at aktivere deling uden for teamet eller kun inden for Dropbox-teamet. Sådan begrænser du deling til teamet:

  1. Log på dropbox.com med din administratorkonto.
  2. Åbn administratorpanelet.
  3. Åbn fanen Indstillinger.
  4. Vælg Paper under Yderligere indstillinger.
  5. Slå Del Paper-dokumenter eksternt til eller fra.
  6. Klik på Anvend ændringer.

Indstillingen har ikke tilbagevirkende kraft, men gælder kun for de dokumenter, der deles, efter at indstillingen er ændret. I aktivitetsrapporten kan du se, hvilke dokumenter der er delt med personer uden for dit team.

Bemærk! Hvis du ændrer indstillingen til Fra, kan teammedlemmer heller ikke oprette dokumenter i eksterne mapper, der deles med dem.

Standardbeskyttelse af Paper-dokumenter

Administratorer kan vælge standardindstillingen for beskyttelse af links til Paper-dokumenter. Sådan ændrer du standardbeskyttelsen af Paper-dokumenter:

  1. Log på dropbox.com med din administratorkonto.
  2. Åbn administratorpanelet.
  3. Åbn fanen Indstillinger.
  4. Vælg Paper under Yderligere indstillinger.
  5. Vælg Alle med linket, Medlemmer med linket eller Deaktiver ekstern deling ud for Standardindstillinger for deling.
    • Alle med linket betyder, at alle med linket, både teammedlemmer og andre, kan åbne dokumentet
    • Medlemmer med linket betyder, at kun teammedlemmer med linket kan åbne dokumentet. Personer uden for teamet kan ikke åbne dokumentet, selvom de har linket
    • Deaktiver ekstern deling forhindrer teammedlemmer i at dele dokumenter med personer uden for teamet

Bemærk! Hvis delingsindstillingen tillader det, kan beskyttelsesindstillingen ændres for individuelle Paper-dokumenter.

Styring af permanent sletning

Som standard kan ophavsmanden slette et dokument eller en mappe permanent, efter elementet er arkiveret.

Administratorer for et Dropbox Business-team kan vælge, at kun teamadministratorer må slette Paper-dokumenter permanent. Teamadministratorer kan forhindre permanent sletning ved at indstille teamets sletteindstilling til Fra.

Bemærk! Hvis Sletninger er indstillet til Fra, kan teamadministratorer slette filer permanent ved at logge på som en bruger.

Bemærk! Indstillingen anvendes både til Dropbox-filer og Paper-dokumenter.

Afbryd forbindelsen til enheder

Administratorer kan afbryde forbindelsen til enheder fra Paper-mobilappen, der er installeret fra et teammedlems konto.

  1. Log på dropbox.com med din administratorkonto.
  2. Åbn administratorpanelet.
  3. Åbn siden Medlemmer.
  4. Klik på navnet på det medlem, hvis enhed du vil afbryde forbindelsen til.
  5. Under Paper-mobilenheder kan du klikke for at afbryde forbindelsen mellem alle mobilenhederne og Paper.

Bemærk! Da Paper-dokumenter ikke gemmes lokalt, fjernes adgangen til Paper-dokumenter på din telefon eller tablet, når du afbryder forbindelsen til Paper-mobilenheder. Det fungerer på samme måde som fjernsletning.

Log på som bruger

Administratorer for et Dropbox Business-team kan logge på som et teammedlem. Administratorer kan gøre følgende, når de logger på med Log på som:

  • Se Paper-dokumenter og -mapper
  • Dele dokumenter og mapper med andre brugere
  • Flytte Paper-dokumenter og -mapper
  • Gendanne arkiverede Paper-dokumenter
  • Arkivere og slette Paper-dokumenter permanent

Administratorer kan ikke oprette, redigere og skrive kommentarer til dokumenter.

Sådan logger du på som et teammedlem og får adgang til medlemmets Paper-konto:

  1. Log på dropbox.com med din administratorkonto.
  2. Åbn administratorpanelet.
  3. Åbn siden Medlemmer.
  4. Klik på tandhjulet ud for det teammedlem, du vil logge på som.
  5. Klik på Log på som bruger.
  6. Klik på Log på for at bekræfte, at du vil logge på som den valgte bruger.
  7. Klik på fanen Paper.
  8. Klik på Log af, når du er færdig.

Bemærk! Alle de handlinger, der udføres af administratoren, registreres i aktivitetsloggen.

Aktivitetslog til Paper

Siden Aktivitet viser en oversigt over et teams seneste aktiviteter. Administratorer kan vælge en type aktivitet i Paper på Siden Aktivitet eller downloade en fuld aktivitetsrapport.

Følgende hændelser i Paper registreres:

  • Oprettelse og redigering af dokumenter
  • Skrivning af kommentarer til dokumenter og løsning af dem
  • Deling af dokumenter med teammedlemmer og personer uden for teamet
  • Arkivering og permanent sletning af dokumenter
  • Anmodninger om adgang til dokumenter fra teammedlemmer og personer uden for teamet
  • Dokumenter, der er set af teammedlemmer og personer uden for teamet
  • Ændringer af delingspolitikken

Sådan ser du aktivitetsloggen:

  1. Log på dropbox.com med din administratorkonto.
  2. Åbn administratorpanelet.
  3. Åbn siden Aktivitet.
Hvor nyttig var denne artikel?

Det er vi kede af at høre.
Fortæl os, hvordan vi kan gøre det bedre:

Tak for din feedback!
Fortæl os, hvordan denne artikel hjalp dig:

Tak for din feedback!