Synkronisering virker ikke – fejlfinding af problemer med inkompatible tegn og ugyldige filnavne

Hvis du vil sikre, at dine filer synkroniseres korrekt, skal du først kontrollere tre ting:

  • At din computer, telefon eller tablet har forbindelse til internettet.
  • At du er logget på den samme Dropbox-konto på alle enhederne.
  • At filen eller mappen er i Dropbox-mappen på din computer.

Hvis du har kontrolleret, at dine computere er online og synkroniseret, men en fil stadig ikke vises, hvor det var forventet, kan der være et problem med selve filnavnet. Filer med ugyldige filnavne kan synkroniseres til dropbox.com, men de vises muligvis ikke i Dropbox-mappen på computeren, eller også virker de ikke korrekt i inkompatible operativsystemer.

Hvis du har en eller flere filer, som er ugyldige, kan det skyldes flere ting. Herunder er nogle af de almindelige årsager til ugyldige filer.

Inkompatible tegn i alle operativsystemer

Hvis synkronisering ikke virker, og dit filnavn indeholder et af disse tegn, er den nemmeste løsning at give filen et navn uden disse tegn.

  • / (skråstreg)
  • \ (omvendt skråstreg)

For at undgå problemer med synkronisering fremover skal du prøve at undgå at bruge disse tegn i filnavne, da Dropbox ikke kan synkronisere dem på nogle platforme.

Inkompatible tegn i Windows

Hvis synkronisering ikke virker i Windows, og dit filnavn indeholder et af disse tegn, er den nemmeste løsning at give filen et navn uden disse tegn. 

  • < (mindre end)
  • > (større end)
  • : (kolon)
  • " (dobbelt anførselstegn)
  • | (lodret streg eller lodret markering)
  • ? (spørgsmålstegn)
  • * (stjerne)
  • . (punktum) eller et mellemrum i slutningen af et fil- eller mappenavn

For at undgå problemer med synkronisering fremover skal du prøve at undgå at bruge tegn, der ikke er kompatible med Windows-filsystemet, til dine filnavne.

Reserverede filnavne i Windows

Windows har et sæt reserverede ord, som ikke kan bruges i gyldige filnavne. Hvis du giver en fil eller en mappe på dropbox.com, eller en enhed uden Windows, et navn, som indeholder et reserveret ord, bliver filen ikke synkroniseret til Dropbox på Windows-computere. Du kan se en fuldstændig liste med reserverede filnavne i afsnittet Naming ConventionsWindows Developer Network.

Filer, der ignoreres

Nogle små systemfiler synkroniseres ikke af Dropbox. Dette omfatter:

  • desktop.ini
  • thumbs.db
  • .ds_store
  • icon\r
  • .dropbox
  • .dropbox.attr

Maksimalt antal tegn

Hvis du har problemer med at synkronisere filer, og dit filnavn er over 255 tegn, er den nemmeste løsning at forkorte filens navn.

Bemærk! 

  • Nogle programmer, f.eks. Microsoft Excel, har en lavere grænse (218 tegn).
  • I Windows tæller filstien som en del af navnet. Windows tæller filnavnet i eksemplet herunder som 142 tegn:

C:\Brugere\Panda\Dokumenter\Dropbox\Kreativ non-fiktion\Min biografi\Mine yndlingsting\Mine livretter\Bambus\Familieopskrifter\Friske blade.doc

Største antal komponenter i en sti

Filstier med mere end 300 komponenter kan ikke synkroniseres. Her er et eksempel på en filsti med 7 komponenter:

Kreativ non-fiktion > Min biografi > Mine yndlingsting > Mine livretter > Bambus > Familieopskrifter > Friske blade.doc

Foranstillede tegn i Mac og Linux

De filer eller mapper, der begynder med et punktum (f.eks. .minfil.doc) synkroniseres korrekt til Dropbox-mappen på din computer. I Mac- og Linux-operativsystemer betragtes de filer, der begynder med et punktum, dog som systemfiler, og filerne skjuldes derfor automatisk. Du kan ikke se filerne uden at ændre de avancerede indstilinger på din computer. Du kan i stedet logge på dropbox.com og omdøbe filerne eller mapperne (f.eks. til _minmappe).

Efterstillede tegn

Filer og mapper, der slutter med et punktum (.), synkroniseres ikke korrekt mellem operativsystemer. Hvis en fil slutter med et punktum som fil.txt, synkroniseres filen ikke.

Midlertidige filer

Når nogle programmer (f.eks. Microsoft Word, Excel eller PowerPoint) åbner en fil, gemmer de ofte en midlertidig fil i den samme mappe og navngiver den på en af ​​følgende måder:

  • Navn starter med ~$ (en tilde og et dollar-tegn) eller .~ (et punktum og en tilde)
  • Navn starter med en tilde og slutter med .tmp, f.eks. ~myfile.tmp

Dropbox synkroniserer ikke disse midlertidige filer på nogen operativsystemer.

Metadata og ressourceforgreninger

Undgå at synkronisere filer, der bruger metadata (eller ressourceforgreninger), inklusive Mac-aliasser og Windows-genveje. Disse typer filer fungerer normalt kun på de operativsystemer, hvor de blev oprettet.

Forbindelsespunkter

Dropbox følger Windows' forbindelsespunkter, og synkroniserer de filer eller mapper, de linker til. Dog vil eventuelle ændringer af disse filer eller mapper, der foretages i Windows-operativsystemet, ikke blive synkroniseret igen, før Dropbox på computeren genstartes. For at omgå dette skal du flytte den oprindelige mappe til din Dropbox og tilføje et forbindelsespunkt fra dens tidligere placering til dens nye placering i Dropbox-mappen.

Reparse-punkter

I nogle sjældne tilfælde kan Windows tilføje en bestemt type udvidet attribut, som kaldes et reparse-punkt, til filer eller mapper. Dropbox-computerappen kan ikke synkronisere filer eller mapper med denne attribut.

Hvis der vises et rødt "X" på filer eller mapper, kan problemet skyldes et reparse-punkt. Hvis du vil løse problemet for en enkelt fil, skal du oprette en ny fil med samme filtype og derefter kopiere indholdet af den fil, der ikke kan synkroniseres, til den nye fil og gemme den. Hvis du vil løse problemet for en mappe, skal du oprette en ny mappe og derefter kopiere indholdet fra den mappe, der ikke kan synkroniseres, til den nye.

Bemærk, at du kan have flere filer og mapper med reparse-punkter. Hvis det er tilfældet, skal du følge løsningen flere gange. Hvis problemet opstår flere gange, skal du kontakte Microsoft-support for at få hjælp.

En advarsel angående metadata og FAT32-drev

Nogle dokumenter har filattributter eller xattrs i de data, der er vedhæftet til filen. Vi kalder disse data for metadata. Operativsystemer bruger metadata på mange forskellige måder: til at opbevare ikonet, mærke dine dokumenter, vedhæfte oplysninger til filen, tilladelser m.m. Dropbox understøtter xattrs på alle platforme. USB-drev og bærbare drev, der bruger FAT32-filsystemet, understøtter ikke metadata. Hvis din Dropbox-mappe er på et FAT32-drev, er det desværre ikke muligt at bevare metadata, når filen flyttes eller omdøbes.

Overvågning af mere end 10.000 mapper på Linux

Linux-versionen af Dropbox til computere kan som standard højst overvåge 10.000 mapper. Hvis der er flere mapper end det, bliver de ikke overvåget og ignoreres derfor ved synkronisering. Der er en nem måde at løse dette på. Åbn en terminal, og indtast følgende:

echo fs.inotify.max_user_watches=100000 | sudo tee -a /etc/sysctl.conf; sudo sysctl -p

Kommandoen fortæller systemet, at det skal overvåge op til 100.000 mapper. Når kommandoen indtastes, og du indtaster din adgangskode, genoptager Dropbox straks synkronisering.

Aktivering af udvidet attributsupport (xattr) i Linux

Nogle Linux-distributioner har som standard deaktiveret udvidede attributter (xattrs). Hvis du kører en Linux-distribution med et ext3- eller ext4-filsystem, er det muligt at aktivere xattr-support, normalt gennem din /etc/fstab-indstillingsfil. Se dokumentationen til din Linux-distribution for at få instruktioner.

Brug af filreferencer i Dropbox

Vi fraråder på det kraftigste metoder, der føjer filreferencer (symbolske links, samlingspunkter eller netværksmapper) til Dropbox-mappen. Hvis du anvender filreferencer, medfører det en høj CPU-belastning, dårlig synkroniseringsydeevne, problemer med tilladelser og forkerte angivelser af pladsforbruget.

Hvor nyttig var denne artikel?

Det er vi kede af at høre.
Fortæl os, hvordan vi kan gøre det bedre:

Tak for din feedback!
Fortæl os, hvordan denne artikel hjalp dig:

Tak for din feedback!